Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
MATERIALVARER. 409 Probersten. (Probierstein, touch stove, pierre de touche). Som proberstene for ædle metaller kan man benytte forskjellige sortfarvede og haarde mineraler, der ikke angribes af salpetersyre. Man bruger hertil sort basalt og forskjellige sorter lerskifer; udmerket er ly dit, en slags tæt, sort, ugjennemsigtig, skifrig kvarts, der faaes fra Bayern, Bøhmen, Salzburg o. s. v. Sort jaspis og sort wedgewood an- vendes ogsaa. Møllestene. (Mühlsteine, mill stones, pierres meuliéres). Fig. 199. En møllesten med tilhuggede furer- (Efter Hassac). Gode møllestene maa være haarde og porøse og ved slid stadig holde sig ru („skarp“), forat det, der skal males, kan blive sønderrevet. Denne egenskab kan naturligvis kun findes hos porøse stene, hvor der ved slid stadig aabnes nye porer med skarpe kanter. Møllestene gjøres skiveformige med en større aabning i midten (øiet); de benyttes dels i kornmøllene, dels til sønderknusning af frø ved oljeudpresning og til knusning af kraftfoder. Møllestene har 'dog i den senere tid tabt ad- skillig i betydning for mølleren, idet man mere og mere begynder at anvende valsestole, som nærmere omtalt under korn. Som møllestene benyttes ni øllestenskvarts , møllestenslava, san dsten og granit. De bedste er de fran ske eller Cham- pagner møllestenene, bestaaende af ferskvandskvarts af blaalig eller gulhvid farve med skarpe brudkanter. Den findes ved la Ferté sous Jouarre i nærheden af Paris, hvor den brydes i mange brud og faaes af forskjellig haardhed. De franske stene sammensættes gjerne af flere, enkelte dele, der kittes sammen med cement og omspændes med jernringe. Stenenes dia- meter er 1—1.5 in. Arbeidsfladen for- synes med trekantede skjævt radiale furer; disse maa dog fra tid til anden opskjær- pes, hvilket udføres med staalnieisler eller specielle skjærpernaskiner. I Tyskland anvendes i stor skala de saakaldte rhinske mølle- stene fra Niedermenig ved Laachersøen; de bestaar af en slags meget haard og porøs lava, hvis porer er meget skarpkantede;* de sammen- sættes gjerne af flere stykker og kommer paa markedet over Andernach. Fra Ungarn faaes de graa til rødbrune, haarde, men mindre seige trachyt møllestene. Der benyttes desuden ogsaa møllestene af