Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MATERIALVARER.
409
Probersten.
(Probierstein, touch stove, pierre de touche).
Som proberstene for ædle metaller kan man benytte forskjellige
sortfarvede og haarde mineraler, der ikke angribes af salpetersyre. Man
bruger hertil sort basalt og forskjellige sorter lerskifer; udmerket
er ly dit, en slags tæt, sort, ugjennemsigtig, skifrig kvarts, der faaes fra
Bayern, Bøhmen, Salzburg o. s. v. Sort jaspis og sort wedgewood an-
vendes ogsaa.
Møllestene.
(Mühlsteine, mill stones, pierres meuliéres).
Fig. 199.
En møllesten med tilhuggede furer-
(Efter Hassac).
Gode møllestene maa være haarde og porøse og ved slid stadig
holde sig ru („skarp“), forat det, der skal males, kan blive sønderrevet.
Denne egenskab kan naturligvis kun findes hos porøse stene, hvor der
ved slid stadig aabnes nye porer med skarpe kanter. Møllestene gjøres
skiveformige med en større aabning i midten (øiet); de benyttes dels i
kornmøllene, dels til sønderknusning af frø ved oljeudpresning og til
knusning af kraftfoder. Møllestene har 'dog i den senere tid tabt ad-
skillig i betydning for mølleren, idet man mere og mere begynder at
anvende valsestole, som nærmere omtalt under korn. Som møllestene
benyttes ni øllestenskvarts , møllestenslava, san dsten og granit.
De bedste er de fran ske eller Cham-
pagner møllestenene, bestaaende af
ferskvandskvarts af blaalig eller gulhvid
farve med skarpe brudkanter. Den findes
ved la Ferté sous Jouarre i nærheden af
Paris, hvor den brydes i mange brud og
faaes af forskjellig haardhed. De franske
stene sammensættes gjerne af flere, enkelte
dele, der kittes sammen med cement og
omspændes med jernringe. Stenenes dia-
meter er 1—1.5 in. Arbeidsfladen for-
synes med trekantede skjævt radiale furer;
disse maa dog fra tid til anden opskjær-
pes, hvilket udføres med staalnieisler eller
specielle skjærpernaskiner.
I Tyskland anvendes i stor skala de saakaldte rhinske mølle-
stene fra Niedermenig ved Laachersøen; de bestaar af en slags meget
haard og porøs lava, hvis porer er meget skarpkantede;* de sammen-
sættes gjerne af flere stykker og kommer paa markedet over Andernach.
Fra Ungarn faaes de graa til rødbrune, haarde, men mindre seige
trachyt møllestene. Der benyttes desuden ogsaa møllestene af