Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
420 MATERIALVARER. I. Gummiharpikser. Dette er blandinger af harpikser og gummi eller etheriske oljer. Da kun gummi er opløselig i vand, giver de rystet hermed en grumset væske (emulsion); de er heller ikke opløselige i alkohol paa grund af o-uminiindholdet. De vigtigste: . . ” Gummigut er den tørrede, rødgule gummiharpiks af garmma mo- reUa og andre træer af familien guttiferæ. Det udvindes særlig i Kam- bodscha og Siam, hvor man gjør indsnit i træerne, opsamler den udflydende melkesaft i bambusrør og tørrer den, hvorpaa den kommer i handelen over Bangkok, Saigon og Singapoor. Med vand giver gummigut en lysegul emulsion; den virker sterkt afiørende og har havt medicinsk anvendelse, nu bruges den mest som malerfarve. Dyvelstræk {asa foetidai) er den tørrede melkesaft af roden af nogle gærlig i Persien voksende fcrula-arter (tilhørende de skjærmblomstrede). Den danner hvide til rødligbrune korn eller klumper af afskyelig lugt oo- benyttes i medicinen samt i Persien som krydderi. Myrrha stammer fra den i Arabien og S o ni al i landet hjemmehørende balsamodendron myrrha Nees og danner runde eller kantede stykker af forskiellig størrelse, er gulbrun eller rødbrun, fedtglinsende og noget gjen- nem skinnelig. Et alkoholisk udtræk — myrrh atinktur benyttes som mundvand, myrrha selv som røgelse. Olibanum danner biasgule eller rødlige, melagtig bestøvede stykker. Ved opvarmning lugter den behagelig og har været benyttet som røgelse fra de ældste tider. Den kommer fra sydkysten af Arabien og faaes af /josireZZia-arter. K. Gummiarter. Ved navnet gummi betegner man forskjellige, kulhydraterne nær- staaende, amorfe plantesubstanser, der enten fuldstændig opløses i vand eller svæller ud i vand, men er uopløselige i alkohol. Man kan inddele gummiarterne i: 1 Ar ab in rækkens, der væsentlig bestaar af arabin. Hertil høret : acasiagummi, feroniagummi, anacardiumgummi o. s. v. 2 &Cerasinguinmi, der indeholder vekslende mængder af cerasin og arabin; disse "afsondres af kirsebær-, plomme-, aprikose- og mandeltræer. 3 . B as so ri nrækken s bestaaende væsentlig af en blanding af bas- sorin og en arabinlignende gummi; f. eks. tragantgummi o. a. 4 . Cerasin- og bas s or i nhol dige, f. eks. gummi af cochlosper- mium gossypium. Arabisk gummi. (Acaciagummi, gummi arabicum). Arabisk gummi stammer fra flere arter af planteslægten acacia, særlig acacia varec, Guil. et Perott., af hvis stammer den flyder ud,