Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

MATERIALVARER. 421 enten frivillig eller som følge af indsnit og derpaa størkner. For arabisk gummi i engere forstand er navnet Nilgummi indført for at adskille den østafrikanske gummi fra den vestafrikanske eller Sene- ga 1 gummi, der forøvrigt ogsaa skriver sig fra acacia varec. Gummistykkerne er af forskjellig størrelse (fra eiter til nødder), uregel- mæssig runde, ofte slangeagtig snoet. De reneste sorter er farveløse, mindre rene gulagtige til rødlige, mere eller mindre gjennemsigtige, glasglinsende og iriserende, hvilket ofte er tilfældet, hvis stykkerne har fine ridser, der gaar helt til det indre (forskjel fra Senegalgummi). Styk- kerne er let at bryde itu og at pulverisere; broddet er musligt. Nilgummi opløses let i vand under skumdannelse til en tyk, klebende væske. Opløsningen reagerer svagt surt. Denne sort gummi bestaar af sur arabinsur kalk. De vigtigste sorter Nilgummi er: Kordofangummi, der kommet i handelen over Alexandria og Triest; den er den bedste sort. Derefter kommer i kvalitet Sennår- og Suäkingummi. Geddahgummi, der føres over den arabiske havn af samme navn er af midiere kvalitet, medens S o ni al i gu mm i, der kommer over Aden som arabisk gummi, er simplere. t Den meste gummi, der gaar i handelen, er dog nu den vestafri- kanske eller Se neg al gu m mi. Den danner større stykker end den arabiske, er ofte fuld af lufthlærer og har mange ridser paa overfladen, men disse ridser trænger aldrig dybt ind som hos arabisk gummi. Senegalgummi kommer mest over franske markeder (Bordeaux) og sælges som „arabisk gummi“. Gummi fra det nordvestlige Afrika udskibes over Magadör til Lon- don som marokkansk gummi; den stammer fra acacia gummif era og er i almindelighed ikke helt opløselig i vand; bedre er tunesisk gummi af a. horrida. De tysk sydafrikanske kolonier Angra Pequena og Gros- Nam aqualand producerer ogsaa meget gummi i specielt anlagte gummitræplantager. Austra liansk gummi er mørkebrun. Ostindisk gummi er dels acaciagummi, dels feroniagummi af feronia elephantum', den danner store, uregelmæssige klumper af livlig glans; den er billigere end arabisk gummi, men har samme anvendelse. Meget lig acaciagummi er anacardiumgumrni af anacardium occidentale i Vestindien og Sydamerika; den er lidt blødere og mindre gjennemsigtig. Udvalgte stykker af acaciagummi kaldes gummi arabicum electum eller albissimum i modsætning til den simplere naturale. I industrielt øiemed har man søgt ved chemiske midler at affarve de forskjellige farvede sorter.