Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GLAS- OG LERVARER. 42/
falder hele glastaaren fra hinanden under et smeld til tusinder smaabiter.
Bologneserflasker er et andet eksempel paa for raskt afkjølet glas med
stor spænding. Det er smaa, tykvæggede kolber, der er afkjølet meget hurtig.
Saadanne kan kastes i væggen, uden at de gaar itu, men falder straks fra
hinanden i flere stykker, om man med et sandkorn frembringer den mindste
rids paa deres indre overflade.
Glasverkerne er forsynet med en kjøleovn, hvori de forfærdigede
gjenstande indbringes. Her udsættes de først for en temperatur af flere
hundrede grader, men rykker efterhaanden f. eks. i løbet af 12 timer paa
jerntrailer længere og længere bagover i ovnen, hvor der stadig bliver
koldere, indtil de ved ovnens anden ende udtages fuldt afkjølede.
Fig. 208 viser begyndelsen af en saadan ovn.
Fig. 208.
Afkjølingsovn for glasvarer.
Haardtglas fabrikeredes i sin tid ved rask afkjøling af glasset i varm
olje og derpaa følgende meget langsom afkjøling i oljen. Saadant glas kunde
være meget sterkt og taale store temperaturvekslinger. Da det imidlertid
var upaalideligt og undertiden ved den mindste rids kunde springe itu under
eksplosion, har saadant glas ingen praktisk betydning faaet.
Slibning og polering af glas foregaar ved hjælp af sandsten- eller
smergelskiver ofte ogsaa paa horisontale, roterende støbejernsskiver, der
bestrøes med sand og befugtes med vand. Poleringen foretoges med
forskjellige polerpulvere.
Mat glas faaes ved ætsning med flussyre eller fluorammonium eller
mekanisk i sandstraalemaskiner, der arbeider paa den maade,
at en kraftig sandstraale drevet af damp eller komprimeret luft slynges
mod glasgjenstanden, der stadig roterer rundt i en lukket beholder. Her-
ved ophakkes glasset, saa det faar et mat udseende. Skal enkelte partier
forblive blanke og gjennemsigtige, dækkes disse af metalschabloner, der
beskytter glasset paa de forønskede steder.
Farvet glas fremstilles ved under smeltningen at tilsætte forskjel-
lige tunge metallers oksyder. feaaledes bliver glasset:
rødt: ved lidt guld eller noget kobberoksydul (Cu2O),
grønt: kobberoksyd (CuO) og jernoksydul (FeO) (urent blaagrønt),
blaat: kobolt (cfr. smalte),