Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
 GLAS- OG LERVARER. 42/ falder hele glastaaren fra hinanden under et smeld til tusinder smaabiter. Bologneserflasker er et andet eksempel paa for raskt afkjølet glas med stor spænding. Det er smaa, tykvæggede kolber, der er afkjølet meget hurtig. Saadanne kan kastes i væggen, uden at de gaar itu, men falder straks fra hinanden i flere stykker, om man med et sandkorn frembringer den mindste rids paa deres indre overflade. Glasverkerne er forsynet med en kjøleovn, hvori de forfærdigede gjenstande indbringes. Her udsættes de først for en temperatur af flere hundrede grader, men rykker efterhaanden f. eks. i løbet af 12 timer paa jerntrailer længere og længere bagover i ovnen, hvor der stadig bliver koldere, indtil de ved ovnens anden ende udtages fuldt afkjølede. Fig. 208 viser begyndelsen af en saadan ovn. Fig. 208. Afkjølingsovn for glasvarer. Haardtglas fabrikeredes i sin tid ved rask afkjøling af glasset i varm olje og derpaa følgende meget langsom afkjøling i oljen. Saadant glas kunde være meget sterkt og taale store temperaturvekslinger. Da det imidlertid var upaalideligt og undertiden ved den mindste rids kunde springe itu under eksplosion, har saadant glas ingen praktisk betydning faaet. Slibning og polering af glas foregaar ved hjælp af sandsten- eller smergelskiver ofte ogsaa paa horisontale, roterende støbejernsskiver, der bestrøes med sand og befugtes med vand. Poleringen foretoges med forskjellige polerpulvere. Mat glas faaes ved ætsning med flussyre eller fluorammonium eller mekanisk i sandstraalemaskiner, der arbeider paa den maade, at en kraftig sandstraale drevet af damp eller komprimeret luft slynges mod glasgjenstanden, der stadig roterer rundt i en lukket beholder. Her- ved ophakkes glasset, saa det faar et mat udseende. Skal enkelte partier forblive blanke og gjennemsigtige, dækkes disse af metalschabloner, der beskytter glasset paa de forønskede steder. Farvet glas fremstilles ved under smeltningen at tilsætte forskjel- lige tunge metallers oksyder. feaaledes bliver glasset: rødt: ved lidt guld eller noget kobberoksydul (Cu2O), grønt: kobberoksyd (CuO) og jernoksydul (FeO) (urent blaagrønt), blaat: kobolt (cfr. smalte),