Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

agt TÆNDSTOFFER, BRÆND- OG BELYSNINGSMATERIALER. 438 s tø i æske og disses indpakning. At man her stadig har holdt sig paa tidens høide er vel den væsentligste aarsag til, at Sverige og Norge kan op- vise en fyrstikindustri høit udviklet med stor eksport, tiltrods for, at disse lande maa indføre omtrent alle raa- og hjælpestoffer. Sverige udførte i 1902 over 17 mill, kg fyrstikker til en værdi af 7,781,000 kr. Norge (8 fabriker) udførte samme aar ca. 3 mill, kg til en værdi af 1,121,000 kr. Forbruget i de civiliserede lande er ca. 6—-7 stikker pr. hoved pr. dag paa grund af den næsten utrolig lave pris. Af fyrstikker forlanges der, at de d) skal brænde let uden at sprude, 6) ikke altfor let skal kunne knækkes, c) ikke maa gløde efter at være udblæst Det er desuden ønskeligt, at de kan rives af paa hvilkensoni- helst flade, og at de ikke er giftige. Den første betingelse opfyldes ved en passende sammensætning af tændsatsen; den anden ved passende træsort og derved, at stikken ingen knaster har og ligger i træets længde- retning. Ved at stikken dyppes i en svag opløsning af ammonium- fosfat, fosforsyre eller borsyre, gjøres den saavidt tungt forbrændelig, at den ikke gløder eller flammer op igjen efter at være udblæst. Sikker- hedsstikker er ikke giftige, da de ikke indeholder gult fosfor, men af denne grund tændes de vanskelig paa andet end en med rødt fosfor indsat riveplade. Fyrstikfabrikationen falder i følgende dele: 1) stikkernes tilskjæring, 2) tændsatsens tilberedning, 3) stikkernes dyp- ning heri, 4) tørkningen, 5) æskefabrikationen og 6) pakningen. Stikkerne, der saavel kan være firkantede som runde, tilvirkes bedst af asp; men ogsaa gran, bøg, poppel og andre træsorter anvendes i nogen ud- strækning. Træet opskjæres først i kubber, der dampes, hvorefter barken afhugges. Nu anbringes kubberne i en slags dreiemaskine, hvor en hori- sontalt anbragt høvlkniv efterhaanden afskjærer en sammenhængende finér af en fyrstikkes tykkelse. Denne finér deles samtidig ved indsnit af lodret anbragte knive i smalere skiver af bredde svarende til stikkernes længde. I en særskilt maskine lægges disse skiver ovenpaa hinanden i tykke lag og opskjæres af en op- og nedgaaende kniv til enkelte stikker, (hn maskine kan hugge indtil 40,000 stikker i minuttet.) Stikkerne dyppes nu i en tynd opløsning af fosforsyre, tørres i varm luft og kommer saa paa specielle maskiner, der ved en rystende bevægelse ordner stikkerne parallelt i smaa rum. Herfra optages de og bliver i sindrige ilægningsmaskiner indsat i rammer, saa de kommer til at sidde med smaa mellemrum i rækker, der holdes fra hinanden ved tynde træskiver og bliver jevnt fremstadende 1.5 cm. udenfor den tilskruede ramme. I denne tilstand kan hver stikke modtage tændsatsen uden at klebe ved sine naboer. Arbeideren griber rammen og dypper stikkernes fremstaaende del først i smeltet paraffin og derefter deres yderste ende i tændsatsen, der er udbredt som en deig paa en støbejernsskive, hvorefter stikkerne tørres. Paa udtagningsmaskinen befries de saa for rammerne og kommet til ifyldningssalen, hvor de for haanden eller maskinelt lægges i indei- æsken, som derefter indskydes i æskehylset. Dotte paastiyges saa