Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

TÆNDSTOFFER, BRÆND- OG BELYSNINGSMATERIALER. 439 en hurtig tørrende rivemasse ved roterende børster. Umiddelbart derefter gaar de til maskiner, der anbringer et passende antal æsker ved siden af og paa hinanden, hvilke fremdeles af maskinen indpakkes i papir, tilklebes og paaklistres fabrikmerke. Æskerne tilberedes af tyndere finér i egne maskiner og paaklistres passende omslag af papirstrimler, der fastholder siderne og fastkleber bunden. Paa lignende maade tilvirkes æskens hylse, der tilsidst paa- klebes fabrikmerke. Fyrstikker forsendes i trækasser, der ved oversøisk transport af hensyn til fugtigheden er udforet med zink eller fortinnet jernblik. Fosforstikker dyppes først i smeltet svovl og derefter i en tænd- masse bestaaende af 4—7 % fosfor og ca. 5% eller mere blyhyper- oksyd eller salpeter, mønje, brunsten o. s. v. Stofferne sammenholdes af et bindemiddel, der som regel er dekstrin, og farves med kromgult, ultramarin etc. Til beskyttelse mod oksydation er satsen desuden ofte overtrukket med et tyndt lag fernis. Rivepladen er en slags sand- papir. (1 kg fosfor er tilstrækkeligt til 1.5 å 2 mill, stikker). Sikkerhedsstikker har en tændmasse bestaaende af en blanding af klorsurt kali, svovl eller svovlantimon, brunsten og indifferente til- blandinger som glaspulver, umbra o. s. v. for at forhøie friktionen. Som bindemiddel benyttes gummi- eller dekstrinopløsning. Rivepladen er her bestrøet med blandinger af rødt fosfor, svovlantimon, glaspulver o. s. v. med dekstrin eller lim som kleberniddel. Ved rivning mod denne plade fænger satsen let derved, at noget af det røde fosfor afrives og straks antændes ved indvirkning af satsens kraftige oksydationsmidler; ilden overføres herfra til selve træet. Saadanne stikker kan ogsaa om end med vanskelighed antændes paa andre glatte flader som glas, papir o. s. v. De forskjellige fabrikers tænd- og rivesatser er forøvrigt af meget af- vigende sammensætning. B. Brændmaterialer. 1. Faste: De vigtigste herhen hørende, naturlige brændmaterialer er: antra- cit, stenkul, brunkul, torv og træ. Af kunstige, faste brænd- materialer har kun koks, ti'ækul og briketter af de nævnte betydning. Antracit. er den ældste af alle slags kul, har kun hvor den findes i rige leier i Pensylvanien. lysende, røgfri flamme og bliver aldrig blød Farven er sort, men er som oftest ikke affarvende Denne kulsort, der betydning for Amerika, Den brænder med lidet under brændingen.