Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
444 TÆNDSTOFFER, BRÆND- OG BELYSNINGSMATERIALER. totale askemængde. Svovlgehalten er som regel 0.5—1.0 %. Koks har en brændværdi af ca. 7000—7500 kal. og kan give meget høi tempe- ratur. Af denne grund benyttes den meget til masovnsdrift, til fyring i lokomotiver o. s. v. samt desuden paa grund af den røgfrie forbrænding ofte under dampkjedler og i husholdningen i egne magasinovne. God koks indeholder ikke nævneværdig fugtighed og ikke over 7 å 8 °/o aske. Til anvendelse i jernstøberier og til frembringelse af særlig intens varme fremstiller man i store ovne ved høi temperatur en egen slags tæt og svovlfattig koks, den saakaldte cinders. Trækul. (Holzkohle, charcoal, charbon de bois). Denne kunstige kulsort faaes ved forkulling af træ. Den indeholder træets samlede askemængde, som den imidlertid kan befries for ved be- handling med syrer. Forkullingen foretoges tidligere og udføres tildels endnu i miler, som var store hauge, hvori træet opstabledes og dæk- kedes med jord. Ved antændelse og forsigtig regulering af lufttrækket ved at gjøre aabninger i jordlaget paa passende steder sætter man den hele haug i brand, men kun ufuldstændig. Paa denne maade fik man ikke tilgodegjort de forskjellige flygtige produkter (træeddike p. 143, methylalkohol og trætjære), hvorfor man nu som regel forkuller i luk- kede beholdere af jern, hvorfra de flygtige destillationsprodukter kan fortættes i egne kjølerør. Den samtidig undvigende gas, der indeholder en del brændbare bestanddele, kan ledes under retorterne og bidrage til ophedningen. Trækul har bevaret træets form og struktur, er sort og mindre fast. De indeholder ca. 93 % kulstof og rnaa i sin sammen- sætning nærmest sammenlignes med koks. De indeholder dog ikke svovl som denne og finder af denne grund stor anvendelse ved ud- reduktion af jern af fine, svovlfattige malme i trækulmasovne. Desuden benyttes let forkullet trækul til fabrikation af sortkrudt. Da trækul er meget porøse og let opsuger gaser, benyttes de til at absorbere ilde- lugtende gasarter, til rensning af vand ved filtrering, til rensning af raaspiritus for fuselolje, som indblanding i fjærkræfoder (for at modvirke diarrhoe) og som smedekul. Dette gjælder særlig paa landet i skovrige egne fjernt fra steder, hvorfra stenkul med lethed kan faaes. Til ud- vinding af god trækul maa der anvendes frisk ved, medens det endnu ikke er lykkes med fordel at anvende træaffald som sagflis f. eks. til trækul. Briketter. Dette kunstige brændmateriale fremstilles ved sammenpresning af grus og affald af stenkul, brunkul og koks eller finfordelt torv. De har store fordele gjennem det billige raastof og den ofte høie brændværdi;