Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
TÆNDSTOFFER, BRÆND- OG BELYSNINGSMATERIALER. 445 desuden lader de sig let stuve, idet de paa grund af sin regelmæssige form (cylindre, murstensform etc.) tager mindre plads end uregelmæssige stykker af mange andre brændmaterialer, hvilket kan være af betydning f. eks. paa lokomotiver. Paa den anden side falder de forholdsvis kost- bare, da selve fremstillingen ikke er billig. De vigtigste sorter: Torvbriketter er mørkebrune og faaes af godt æltet torvmasse, der ophedes til svag forkulning og presses uden bindemiddel. Man har ogsaa torvbriketter af almindelig tørret, finfordelt torvmasse. Brunkulsbriketter fremstilles i almindelighed af knust, tørret brunkul. Massen sammentrykkes i kraftige presser (1000 atm.), hvor- ved den opvarmes betydelig; bitumenet sammenkitter de enkelte smaa- dele. Undertiden anvendes ogsaa som hos stenkulsbriketter et bindemiddel gjerne bestaaende af tjære eller beg. Anvendelse af mine- ralske bindemidler eller tilblandinger foihøier askegehalten, men letter forbrændingen i tilfælde de er af oksyderende natur (salpeter, brunsten o. s. v.). Koks briket ter fabrikeres paa lignende maade af koksgrus. Af særlig betydning er det for kulgruberne ved brikettering at kunne skaffe et transportabelt produkt. Der skal af denne slags briketter i Europa fabrikeres ca. 6 mill. t. aarlig. Tillæg. De faste brændmaterialers gjennemsnitlige sammen- sætning og brændværdi. De hidtil omtalte brændmaterialers chemiske sammensætning og brænd- værdi kan variere betydelig. En angivelse af høieste og laveste grændser bliver saa omfattende, at den ikke giver noget klart billede af forholdet. I nedenstaaende tabel er der anført en del gjennemsnitstal, der giver en forestilling om sammensætningen af disse vigtige handelsvarer i vandfri tilstand. Kulstof. Vandstof. Surstof. Aske. Kvælstof. Brændværdi (kal.). Træ 49,5 5,5 43 1 1 3000-4000 Torv 53 5 30 10 2 3500—4000 Brunkul 60 5 25 9 1 4000-6000 Stenkul 80 5 10 4 1 6500-7500 Koks 90 2 2 6 spor 7000-7500 Antracit , . 92 3 2 3 7000-8000 Trækul 93 3 3 1 99 ca. 7500 Af disse brændmaterialer indeholder dog stenkul og koks altid større eller mindre mængder svovl (0,5—1,5 °/0). Brændværdien bestemmes direkte kalorimetrisk eller kan for stenkuls vedkommende med nogenlunde nøiagtighed beregnes af den chemiske sammensætning efter Dulongs formel: C.8100 + (H— VsO). 28.000 3.200. S —600. v. 100