Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TÆNDSTOFFER, BRÆND- OG BELYSNINGSMATERIALER. 445
desuden lader de sig let stuve, idet de paa grund af sin regelmæssige
form (cylindre, murstensform etc.) tager mindre plads end uregelmæssige
stykker af mange andre brændmaterialer, hvilket kan være af betydning
f. eks. paa lokomotiver. Paa den anden side falder de forholdsvis kost-
bare, da selve fremstillingen ikke er billig. De vigtigste sorter:
Torvbriketter er mørkebrune og faaes af godt æltet torvmasse,
der ophedes til svag forkulning og presses uden bindemiddel. Man
har ogsaa torvbriketter af almindelig tørret, finfordelt torvmasse.
Brunkulsbriketter fremstilles i almindelighed af knust, tørret
brunkul. Massen sammentrykkes i kraftige presser (1000 atm.), hvor-
ved den opvarmes betydelig; bitumenet sammenkitter de enkelte smaa-
dele. Undertiden anvendes ogsaa som hos stenkulsbriketter et
bindemiddel gjerne bestaaende af tjære eller beg. Anvendelse af mine-
ralske bindemidler eller tilblandinger foihøier askegehalten, men letter
forbrændingen i tilfælde de er af oksyderende natur (salpeter, brunsten
o. s. v.). Koks briket ter fabrikeres paa lignende maade af koksgrus.
Af særlig betydning er det for kulgruberne ved brikettering at kunne
skaffe et transportabelt produkt. Der skal af denne slags briketter i
Europa fabrikeres ca. 6 mill. t. aarlig.
Tillæg. De faste brændmaterialers gjennemsnitlige sammen-
sætning og brændværdi.
De hidtil omtalte brændmaterialers chemiske sammensætning og brænd-
værdi kan variere betydelig. En angivelse af høieste og laveste grændser
bliver saa omfattende, at den ikke giver noget klart billede af forholdet.
I nedenstaaende tabel er der anført en del gjennemsnitstal, der giver en
forestilling om sammensætningen af disse vigtige handelsvarer i vandfri tilstand.
Kulstof. Vandstof. Surstof. Aske. Kvælstof. Brændværdi (kal.).
Træ 49,5 5,5 43 1 1 3000-4000
Torv 53 5 30 10 2 3500—4000
Brunkul 60 5 25 9 1 4000-6000
Stenkul 80 5 10 4 1 6500-7500
Koks 90 2 2 6 spor 7000-7500
Antracit , . 92 3 2 3 7000-8000
Trækul 93 3 3 1 99 ca. 7500
Af disse brændmaterialer indeholder dog stenkul og koks altid større
eller mindre mængder svovl (0,5—1,5 °/0). Brændværdien bestemmes
direkte kalorimetrisk eller kan for stenkuls vedkommende med nogenlunde
nøiagtighed beregnes af den chemiske sammensætning efter Dulongs formel:
C.8100 + (H— VsO). 28.000 3.200. S —600. v.
100