Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

446 TÆXDSTOFFER, BRÆND- OG BELYSNINGSMATERIALER. hvor C, H, O, S og v. betyder procentgehalten henholdsvis af kulstof, vand- stof, surstof, svovl og fugtighed. Det sees heraf, at jo større surstofgehalten er, desto mindre er brændværdien. Fagligheden nedsætter ogsaa varme- effekten. Dobbelt uheldig er stor fugtighed, na ar man kjøber varen efter vegt, som tilfældet er med stenkul. Stor askegehalt er naturligvis en ulempe, ligesom saadanne kul naturligvis har mindre brændværdi. Den Dulongske formel er uanvendelig til beregning af brændværdien af træ, torv og brunkul. 2. Flydende. De flydende brændmaterialer, der har betydning, er: petroleum (p. 449) og denatureret spiritus (p. 140). 3. Gasförmige. De vigtigste herhen hørende brændmaterialer, der særlig benyttes i fabriker, er generatorgas, vandgas og Dawson gas. Paa sine steder anvendes den fra jorden udstrømmende naturgas. Ved jern- verker spiller gigtgasen fra masovnene en betydelig rolle, ligesom ly s gas i byerne stadig vinder større indpas som brændniateriale i kjøkkenerne. Generatorgas (luftgas). Denne faaes ved ufuldstændig forbrænding af kul. Benyttes hertil koks bliver den væsentlig en blanding af kuloksyd og kvælstof med noget kuldioksyd. [C + luft (ca. N4 + O) = CO + 2N2], Denne theoretiske gas bestaar derfor af 33,3 °/0 kuloksyd og 66,6 °/0 kvælstof, saavel efter vegt som efter voluin. Anvendes istedetfor koks stenkul, hvad der er almindelig, opstaar der en del af de samme be- standdele, som indeholdes i lysgas, særlig vandstof og niethan. En saadan praktisk generatorgas er derfor en blanding af kvælstof, kul- oksyd, vandstof, methan, æthylen, kuldioksyd o. s. v. [Eks. 62,6 °/0 N, 23,7 <>/0 GO, 6,5 °/0 H, 1,9 °/0 CH4, 5,3 °/0 COJ Brændværdien bliver pr. 1 m3 700—1000 kal. 1 kg stenkul leverer omtr. 4—5 m3. Gasen dannes i en generator o: en beholder, hvor en passende luftmængde kommer ind under riststavene. Her forbrænder kul først til kuldioksyd, der saa reduceres af de overliggende kul til kuloksyd. For- delen ved generatorgas er, at den falder meget billig, da der kan an- vendes simplere brændmaterialer som koks- og kulaffald, træaffald o. s. v. I ovne med regenerativkammere (p. 290) kan man ikke desto mindre opnaa en høi temperatur. Vandgas. Dette er en blanding af vandstofgas og kuloksyd og faaes paa den maade, at man indblæser vanddamp gjennem glødende koks eller antracit.