Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

 TÆNDSTOFFER, BRÆND- OG BELYSNINGSMATERIALER. 447 Herved dannes der over 10000 væsentlig kuloksyd og vandstof (C + H2O = CO + H2). Imidlertid synker herved temperaturen, og kommer den under 1000°, forløber processen slig, at der dannes den værdiløse kuldioksyd (C 4- 2H2O — CO2 2H2). Man maa da atter „blæse varmt“, hvilket kan gjøres paa den maade, at der i beholderen indblæses luft. Under dannelse af generatorgas stiger nu temperaturen, og vanddamp kan atter indføres til dannelsen af nye mængder vandgas o. s. v. Den dannede generatorgas og vandgas opsamles hver for sig. Af 1 kg kulstof (= 1.2 kg koks) faar man omtr. 1 m3 vandgas og 3.7 m3 generatorgas. Vandgasens brændværdi er ca. 2800 kal. pr. 1 m3; men denne gas bliver til gjengjæld meget dyrere end generatorgas. Vand- gasen frembringer en særdeles høi forbrændingstemperatur og benyttes af denne grund ved sveisning af jernplader, til smeltning af platina, guld og staal. Desuden begynder man mere og mere at anvende den i belysningsøiemed, enten karbureret eller til Auerlys. I sidste tilfælde maa den omhyggelig renses, særlig for jernkuloksyd Fe(CO)4. Vand- gasens sammensætning er 50 °/0 vandstof og 50 °/0 kuloksyd efter vohim. Efter vegt bliver forholdet 6,67 °/0 vandstof og 93,33 °/0 kuloksyd. Dog indeholder den desuden altid noget kuldioksyd. Dawson gas. Denne gasblanding, der ogsaa benævnes blandingsgas og kraft gas bestaar af generatorgas og vandgas. Den fremstilles paa den maade, at man i en beholder med koks eller antracit samtidig indblæser luft og vanddamp, hvorved der opstaar en blanding af generatorgas og vandgas. Ved passende regulering af damptilførselen kan temperaturen holdes konstant. Blandingen kommer til at indeholde 1 vol. vandgas ’ paa 2—3 vol. generatorgas [10—15 vol. °/0 H, 22—27 °/0 CO, 3—6 °/0 CO., og 50—55 °/0 N|. Den koster omtr. 1 øre pr. 1 m3 og giver 1250 —1350 kal.; den er altsaa meget mere varmegivende end generatorgas og benyttes meget som „kraftgas“ til drift af gasmotorer. Naturgas. 1 oljeregionen i Pensylvanien og Baku strømmer der store masser brændbare gaser ud af jorden under høit tryk. De ledsager jordoljen og bestaar væsentlig af methan med noget vandstof, ethan og kvælstof. I Pensylvanien ledes saadan gas indtil 60 km i egne rør til fabrikerne i Pittsburg. Dens brændværdi overstiger alle andres (pr. 1 m3 ca. 8000 kal.).. I 1899 fik man i Amerika af 9000 gaskilder ca. 3000 mill, w3 gas. Gigtgas fra masovnene bestaar væsentlig af kvælstof, kuloksyd og kuldioksyd. Den benyttes ved jernverkerne bl. a. til ophedning af den luft, der ind- blæses i masovnene, til røstning af malmene o. s. v. Betydelig besparelse