Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
448
TÆNDSTOFFER, BRÆND- OG BELYSNINGSMATERIALER.
i brændmaterialforbrug er saaledes opnaaet siden den tid, man lod denne
gas brænde op.
Lysgas
benyttes særlig i husholdningerne og i laboratorierne saavelsom til gas-
motorer. Dens brændværdi pr. 1 m3 er 5000—5500 kal. I storindustrien
bliver den for kostbar at anvende. Dens fabrikation og egenskaber er
nærmere beskrevet under belysningsstoffer.
C. Belysningsmidler.
1. Faste belysningsmidler.
Til fremstilling af lys (kjertel) benyttede man indtil det 18de aarh.
kun bivoks og talg. Af det første forbrugtes der store mængder i de
katholske kirker og ved fyrstehofferne. Talg er imidlertid klebrigt,
smelter for let og udbreder en ubehagelig lugt ved forbrændingen. Det
fra midten af det 18de aarh. i handelen bragte hval rav er for dyrt, til
at det har kunnet vinde almindelig indpas. De nu mest benyttede stof fei-
er paraffin og stearinsyre. Saadan belysning falder dog mindst
20 gange saa kostbar som petroleumsbelysning.
Skal et lys brænde uden at sode, maa det have væge, hvis tykkelse
og sugekraft maa passe til lysets tykkelse og smeltepunkt saaledes, at
der dannes et lidet samlebassin for flydende, smeltet brændstof. Forat
vægen skal bøie sig ud og brænde af lidt efter lidt, bliver den flettet
flad af fleie bomuldstraade. Har den været nedlagt i en opløsning af
borsyre eller ammoniumfosfat etc. smelter asken til mikroskopiske draaber.
Ved de gamle talglys var vægen rund og stod igjen midt i lyset. Den
maatte derfor fra tid til anden afklippes (lyset maatte „snydes“) med
lysesaks.
Paiaffin giver mere lys end den surstofholdige stearinsyre og denne
igjen mere end det glycerinholdige talg.
Fabrikationen af stearin- og paraffinlys sker ved støbning. Man be-
nytter som regel „stearin“ (o: stearinsyre) med en liden tilsætning af paraffin
(2 °/o) for at hindre, at lysene bliver skjøre. Ligeledes tilsættes lidt stearin-
syre til paraffinlys. Webauers „kompositionslys“ bastaar af 2/a paraffin o<^
Vs stearinsyre.
Paraffinlys med lavere smeltepunkt end 50° fabrikeres ikke, naar de
skal være gode. De engelske „pennylys“ laves af en. raa fedtsyreblanding
med indesluttet oljesyre.
Vokslys støbes ikke, men „trækkes“, da vokset, naar det stivner
trækker sig sterkt sammen og faar hulrum. Saadant lys fremstilles ved at
vægen drages flere gange gjennem smeltet voks eller ved at materialet trykkes
ud af egne mundstykker. Lysene farves enten helt igjennem eller kun paa
overfladen. Mest benyttes hertil forskjellige tjærefarver.
Nærmere om paraffin se mineraloljer og om voks, stearin, stearinsyre
og talg under fedtarterne. -