Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
448 TÆNDSTOFFER, BRÆND- OG BELYSNINGSMATERIALER. i brændmaterialforbrug er saaledes opnaaet siden den tid, man lod denne gas brænde op. Lysgas benyttes særlig i husholdningerne og i laboratorierne saavelsom til gas- motorer. Dens brændværdi pr. 1 m3 er 5000—5500 kal. I storindustrien bliver den for kostbar at anvende. Dens fabrikation og egenskaber er nærmere beskrevet under belysningsstoffer. C. Belysningsmidler. 1. Faste belysningsmidler. Til fremstilling af lys (kjertel) benyttede man indtil det 18de aarh. kun bivoks og talg. Af det første forbrugtes der store mængder i de katholske kirker og ved fyrstehofferne. Talg er imidlertid klebrigt, smelter for let og udbreder en ubehagelig lugt ved forbrændingen. Det fra midten af det 18de aarh. i handelen bragte hval rav er for dyrt, til at det har kunnet vinde almindelig indpas. De nu mest benyttede stof fei- er paraffin og stearinsyre. Saadan belysning falder dog mindst 20 gange saa kostbar som petroleumsbelysning. Skal et lys brænde uden at sode, maa det have væge, hvis tykkelse og sugekraft maa passe til lysets tykkelse og smeltepunkt saaledes, at der dannes et lidet samlebassin for flydende, smeltet brændstof. Forat vægen skal bøie sig ud og brænde af lidt efter lidt, bliver den flettet flad af fleie bomuldstraade. Har den været nedlagt i en opløsning af borsyre eller ammoniumfosfat etc. smelter asken til mikroskopiske draaber. Ved de gamle talglys var vægen rund og stod igjen midt i lyset. Den maatte derfor fra tid til anden afklippes (lyset maatte „snydes“) med lysesaks. Paiaffin giver mere lys end den surstofholdige stearinsyre og denne igjen mere end det glycerinholdige talg. Fabrikationen af stearin- og paraffinlys sker ved støbning. Man be- nytter som regel „stearin“ (o: stearinsyre) med en liden tilsætning af paraffin (2 °/o) for at hindre, at lysene bliver skjøre. Ligeledes tilsættes lidt stearin- syre til paraffinlys. Webauers „kompositionslys“ bastaar af 2/a paraffin o<^ Vs stearinsyre. Paraffinlys med lavere smeltepunkt end 50° fabrikeres ikke, naar de skal være gode. De engelske „pennylys“ laves af en. raa fedtsyreblanding med indesluttet oljesyre. Vokslys støbes ikke, men „trækkes“, da vokset, naar det stivner trækker sig sterkt sammen og faar hulrum. Saadant lys fremstilles ved at vægen drages flere gange gjennem smeltet voks eller ved at materialet trykkes ud af egne mundstykker. Lysene farves enten helt igjennem eller kun paa overfladen. Mest benyttes hertil forskjellige tjærefarver. Nærmere om paraffin se mineraloljer og om voks, stearin, stearinsyre og talg under fedtarterne. -