Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
452 TÆNDSTOFFER, BRÆND- OG BELYSNINGSMATERIALER. Forfalskning og prøvning af petroleum. Forfalskninger finder sted Fig. 212. w hvorved der vil fremkomme paa den maade, at man for at forhøie udbyttet tilsætter større eller mindre mængder af letoljer eller bestanddele af residuuet. Dette kan gjøres paa en saadan maade, at produktets specifike vegt bliver normal, men denne olje er meget ildsfarlig, da de tilblandede lette bestanddele altfor let afgiver brændbare dampe. En fraktioneret destillation giver oplysninger om petroleumens sammensætning, hvorved saadan forfalsk- ning let kan paavises. En rask og i de fleste tilfælder tilstrækkelig sikker prøve foretages med Abels apparat for at finde testpunktet, □ : den laveste temperatur, ved hvilken oljen afgiver dampe, der blandet med luft og antændt kan eksplodere („Entflammungspunkt“, „flashing point“)* Skal der i by eller i nærheden af beboede steder opbevares større beholdninger af petroleum, forlanges det, at testpunktet ikke er for lavt. Dette er i Tyskland, Østerrige-Ungarn, Italien, Belgien og Nederlandene ved lov be- stemt til 21°, i Norge 22° (cfr. p. 169), i England 22.8 °, i Rusland 28°, i Frankrige 35° C. og i Spanien og Portugal til 43.3 (110° F.). For petroleum til fyrtaarne er den høiere — gjerne 40“ C. Abels petroleumsprøver sees af fig. 212. Karret G er beholderen, hvori den pe- troleum, der skal undersøges, ifyldes, til den naar spidsen h. Opvarmningen foregaar langsomt gjennem vandbadet W med trag- ten c, som er omgivet af en ydre beholder TJ. Denne opvarmes af lampen L. To thermometre og t2 angiver oljens resp. vandets temperatur. Ved b er der en liden bøile, hvortil er fæstet en liden væge be- fugtet med petroleum. Dette blus anbringes med smaa mellemrum, efterhaanden som oljens temperatur stiger, over en aabning i den forskyvelige dækkel 1J. Dette besørges ved et urverk paa T. Man iagttager jevnlig temperaturen paa ty. Naar testpunktet er naaet, vil det lille blus antænde den over oljen værende blanding af luft og damp, en liden eksplosion, og i den lille petroleums- beholder vil der være et lidet blaat flammehav. Saadan eksplosionsprøve anstilles for hver halve grad opover, til testpunktet er fundet. Petroleumens antændelsestemperatur o: den temperatur, hvortil oljen selv maa være ophedet for at begynde at brænde, er af mindre betydning; den ligger i almindelighed 5—10° høiere end testpunktet. Harpiksagtige tilsætninger kan erkjendes, naar oljen rystes med sit lige volum svovlsyre (sp. v. 1.53); oljen bør da blive lysere og svovlsyren ikke mørk; temperaturen bør ikke stige over 5°. (En forhøielse af 50° tyder paa tilstedeværelsen af brunkuls- og torv-destillata.) Ren petroleum giver med sit lige volum ether en klar væske. A b e 1 s petroleumsprøver.