Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TÆNDSTOFFER, BRÆND- OG BELYSNINGSMATERIALER.
453
Produktion og ]rris.
Jordens samlede jordoljeproduktion fra 1870 til 1894 androg til
140 mill, t og er stadig i stigning; (1870: 0.8 mill, t, i 1880 4.3, i 1890
11.9 og i 1894 13.3 mill. /). Forbruget pr. hoved var i 1886 beregnet
paa hele jordens befolkning 2.39 l (Europa 6.22). I Tyskland 1893:
15.01 l, i Norge 1902: 22 kg. Norge indførte i 1902 44 mill. kg.
petroleum til en antagen værdi af 3.5 mill. kr.
3. Gasförmige belysningsmidler.
Lysgas.
{Leuchtgas, Steinkohlengas, illuminating gas, gaz d’éclairage).
Allerede i det 18de aarh. var der flere gange eksperimenteret med
fremstilling af gas ved ophedning af stenkul; men først i aaret 1792 oplyste
englænderen Murdoch sit hus og verksted med lysgas; samtidig arbeidede
franskmanden Lebon paa løsningen af samme problem. I 1812 belystes
Londons gader med gas, hvorefter gasbelysning efterhaanden blev almin-
delig i alle større byer.
Lysgas, der er en blanding af en hel del forskjellige gaser, særlig
kulvandstoffer, fremstilles ved tørdestillation af stenkul. Herved danner
der sig af 100 kg stenkul:
60—70 kg koks
ca. 14 kg (= ca. 28 m3 lysgas)
5 kg tjære
5 kg ammoniakvand
resten tab.
Disse biprodukter koks, tjære og ammoniakvand samt cyanforhin-
delser i den anvendte jernoksydholdige renseniasse indbringer i moderne
gasverker niere end tilstrækkeligt til dækkelse af udgifterne til raastoffet
stenkul.
Koks er tidligere omtalt p. 443.
Tjære er beskrevet p. 399.
Ammoniakvandet benyttes til fremstilling af svovlsur ammoniak,
der er et meget vigtigt gjødningsstof og desuden benyttes til fremstilling
af andre ammoniakforbindelser.
Den raa gas maa befries for forskjellige bestanddele, der dels ikke
er brændbare, som f. eks. kulsyre (CO2) eller har en ubehagelig lugt
eller ved sin forbrænding udvikler ildelugtende gaser (f. eks. svovlvand-
stof, der ved sin forbrænding udvikler svovldioksyd SO2). Tjære og
ammoniak bør ogsaa mest muligt holdes igjen.
Fig. 213 giver en schematisk fremstilling af et noget ældre gasverk.
C C er de lukkede retorter, hvori stenkullene ophedes. Der fyres ved
J hvorfra flammen og de varme forbrændingsprodukter omspiller retor-
terne og forlader ildstedet gjennem skorstenen N. De flygtige produkter
undvig;er pjennem opstigningsrøret til Hydrauliken B, hvor en del tjære