Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

TÆNDSTOFFER, BRÆND- OG BELYSNINGSMATERIALER. 453 Produktion og ]rris. Jordens samlede jordoljeproduktion fra 1870 til 1894 androg til 140 mill, t og er stadig i stigning; (1870: 0.8 mill, t, i 1880 4.3, i 1890 11.9 og i 1894 13.3 mill. /). Forbruget pr. hoved var i 1886 beregnet paa hele jordens befolkning 2.39 l (Europa 6.22). I Tyskland 1893: 15.01 l, i Norge 1902: 22 kg. Norge indførte i 1902 44 mill. kg. petroleum til en antagen værdi af 3.5 mill. kr. 3. Gasförmige belysningsmidler. Lysgas. {Leuchtgas, Steinkohlengas, illuminating gas, gaz d’éclairage). Allerede i det 18de aarh. var der flere gange eksperimenteret med fremstilling af gas ved ophedning af stenkul; men først i aaret 1792 oplyste englænderen Murdoch sit hus og verksted med lysgas; samtidig arbeidede franskmanden Lebon paa løsningen af samme problem. I 1812 belystes Londons gader med gas, hvorefter gasbelysning efterhaanden blev almin- delig i alle større byer. Lysgas, der er en blanding af en hel del forskjellige gaser, særlig kulvandstoffer, fremstilles ved tørdestillation af stenkul. Herved danner der sig af 100 kg stenkul: 60—70 kg koks ca. 14 kg (= ca. 28 m3 lysgas) 5 kg tjære 5 kg ammoniakvand resten tab. Disse biprodukter koks, tjære og ammoniakvand samt cyanforhin- delser i den anvendte jernoksydholdige renseniasse indbringer i moderne gasverker niere end tilstrækkeligt til dækkelse af udgifterne til raastoffet stenkul. Koks er tidligere omtalt p. 443. Tjære er beskrevet p. 399. Ammoniakvandet benyttes til fremstilling af svovlsur ammoniak, der er et meget vigtigt gjødningsstof og desuden benyttes til fremstilling af andre ammoniakforbindelser. Den raa gas maa befries for forskjellige bestanddele, der dels ikke er brændbare, som f. eks. kulsyre (CO2) eller har en ubehagelig lugt eller ved sin forbrænding udvikler ildelugtende gaser (f. eks. svovlvand- stof, der ved sin forbrænding udvikler svovldioksyd SO2). Tjære og ammoniak bør ogsaa mest muligt holdes igjen. Fig. 213 giver en schematisk fremstilling af et noget ældre gasverk. C C er de lukkede retorter, hvori stenkullene ophedes. Der fyres ved J hvorfra flammen og de varme forbrændingsprodukter omspiller retor- terne og forlader ildstedet gjennem skorstenen N. De flygtige produkter undvig;er pjennem opstigningsrøret til Hydrauliken B, hvor en del tjære