Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

 22 INDLEDNING. delene af et sammensat kan være sagtakket, rundtakket o. s. v. Er iud- skjæringerne dybere, taler man om fligede, lappede eller delte blade. Undertiden kan bladene være kjødfulde og saftige, læderagtige o. s. v. Kun de i lyset voksende plantedele er grønne. Dette skyldes de i cel- lerne indleirede klorofyl- eller bladgrøntkorn. Ved deres hjælp har planten i lyset evne til at assimilere o: af luftens kulsyre og vand- damp at danne det sammensatte stof stivelse, hvoraf atter de forskjel- lige organer kan dannes veel opbygning af celler. Disse bestaar af cellulose. d) Blomsten. Blomsten (flos) er den del af planten, der indeholder forplantnings- organerne. Yderst sidder der ofte et grønt bladdække, det saakaldte bæger, indenfor dette kronbladene; tilsammen benævnes disse blom sterdækket. Mangler en af delene siges blomsten at have enkelt blom- sterdække. Indenfor kronbladene sidder de af blade tildannede støv- dragere, som gjerne er tynde strenge, i hvis spids støvkornene (pollen) befinder sig. Støvdragerne er plantens hanorganer. Inderst inde er hunorganerne eller s tøv ve i ene, der bestaar af en nederst udvidet del, frugtknuden, den midtre tynde griffel og i toppen det skiveformige, fjærformige eller kugleformede ar. Sidder frugtknuden høiere end de øvrige dele af blomsten siges den at være oversædig, hvis ikke er den under- eller omkringsædig. Arret tjener til at optage støvkornene. En blomst kan være enkjønnet eller tokjønnet, eftersom den inde- holder bare støvdragere eller støvveie, eller som hos de tokjønnede har begge organer paa samme blomst. Sidder der paa en plante bare hun- eller hanblomster siges den at være tveboplante. Er enkelte af plantens blomster bare hanblomster, medens andre kun er hunblomster, saa der altsaa er baade han- og hunblomster paa samme plante, siges den at være énboplante. En blomsterstand er en forening af flere blom- ster paa et fælles stængelstykke. Man har her aks, som hos kornarterne, rakle som hos piletræerne, kolbe som hos maisen, kon gie som hos bartræerne, klase som hos vindruen, skjærm som hos karve, hoved som hos kløver, den gaffelgrenede kvast som hos nellik o. s. v. Mangler blomsterstilken, siges blomsten at være siddende. e) Frugten. Frugten (fructus) er den modne støvvei og danner sig hos den over- sædige frugt af den frie frugtknude, men hos den undersædige af en med frugtbunden sammenvokset frugtknude. Frugten indeholder frøene i egen beholder, frøgjemmet, der gjerne danner størsteparten af frugten. Efter frøgiemmets beskaffenhed skjelner man mellem tørre og kjødfulde frugter. Kapselfrugten er en tør frugt, som aabner sig ved klapper eller laag; den indeholder ofte mange frø. Hertil hører spaltefrugter hos de skjærmblomstrede, bælgfrugter hos erter og skulpen hos de korsblomstrede. ' Nød er en tør frugt, som ikke aabner sig. Den indeholder gjerne kun ét frø. Herhen maa ogsaa regnes kornarterne. Bærfrugten har et ofte farvet, helt igjennem kjødfuldt frøhus, der undertiden i de yderste lag kan være læderagtigt, men ikke benhaardt. Der er gjerne mange frø. (Eks. vindruer, ribs, appelsiner o. s. v.). Stenfrugten har et farvet og kjødet yderlag og et benhaardt indre lag __ »stenen«, der indeholder ét frø. (Hertil hører ogsaa kokusfrug-