Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

INDLEDNING. 23 ten, kokusnød, som den gjerne kaldes; kjødet er meget trevlet af de mange karstrenge). Stenfrugter er: kirsebær, plommer, mandler, valnødder o. s. v. Sammensatte stenfrugter er multer, bringebær og bjørnebær. Eiendomme- lige frugtformer er nypen, jordbærret, figenen og konglen. Nypen er en nødagtig skalfrugt, der er indesluttet i en kjødfuld, krukkefor- met blomsterstand. Jordbærret er en samling nødagtige skålfrugter, der sidder paa en kjødfuld frugtbund. Figenen bestaar af mange stenfrugter, der her er omgivet af en ligeledes kjødfuld frugtbund. Konglerne hos naaletræerne er de kvindelige blomsterstande, der er fortræet. f) Frøet- Frøene er de befrugtede og modnede frøknopper i frugtknuden. De bestaar af skal og kjerne. Denne sidste indeholder begyndelsen til en ny plante (spiren, kimen, embryo). Spiren kan udgjøre hele kjernen, eller der kan i kjernen tillige findes reservenæring for den unge spire i form af frøhvide. Frøkappe eller frøhud er en tynd hud, der mere eller mindre fuldstændig dækker frøene hos mange planter, danner f. eks. muskatblomme. Selve kimen bestaar af rodspiren (smaaroden) og en stængelspire (stamknoppen) foruden frøbladene. Er der kun et saa- dant, tilhører planten de enfrøbladede (monokotyledone) planter; er der to, har man en tofrøbladet (diko tyle don) plante. De blomsterløse (kryptogame) planter, der ikke udvikler frø, men sporer kaldes ako- tyledone planter. 11. Kjendemerker paa varer af dyreriget. Paa grund af disse varers forskjellige oprindelse og dyrelegemernes afvigende bygning og udseende, kan der ikke godt i sin almindelighed gaaes nærmere ind paa disse kjendemerker. De vil senere blive be- skrevet under de specielle varer.