Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

TÆNDSTOFFER, BRÆND- OF BELYSNINGSMATERIALER. 455 og ammoniakvand fortætter sig. Herfra gaar raagasen videre til kon- densatorerne D, der er høie jernrør, hvor tjære og ammoniakvand yderligere kondenseres. Fra kassen E kan. disse produkter gjennem rør- ledningen // udtappes i en underliggende cisterne. I tørskrubben O O, der er fyldt med koks, bliver gasen befriet for størstedelen af de endnu medfølgende tjærepartikler, for derefter i ren sekassen M at befries for svovlvandstof. Denne absorberes nemlig af den paa hylderne anbragte rensemasse, der bestaar af jernoksyd (Fe2O3 3H2S = 2FeS -|- 3H2O -|~S). Den anvendte rensemasse kan bruges omigjen flere gange, idet jørnoksydet regenereres ved gjennemsugning af luft, (2FeS 30 = Fe2O3 S2). I lignende rensekasser kan man ogsaa befri gasen for kulsyre ved at lede den over læsket kalk (Ca(OH)2 -j- C02 — CaCO3 H20). Fra rense- kasserne gaar gasen videre gjennem røret E og gjennem røret /S til gas klokken Gr, der er dannet af sammenklinkede jernplader og staar over vand. Herfra føres gasen gjennem røret S ud til de forskjellige forbrugere. Paa flere steder af sin lauge vandring fra retorterne til gasklokken passerer gasen automatiske gastrykregulatorer, ligesom der ogsaa er indskudt specielle sugeapparater (ekshaustorer), der suger gasen fra retorterne og trykker den videre fremover til gasklokken. Til- trods for, at man herved undgaar, at der danner sig for høit tryk i led- ningen, regner man dog, at der gjennem ledningerne tabes over 10 %. I de moderne gasverker benyttes der dog ikke længer, som paa teg- ningen angivet, direkte fyring under retorterne, men ophedning med generatorgas. I dette øiemed er der flere generatorer i forbindelse med regenerativkammere for at opnaa et saa lidet brændselforbrug som muligt (Münchener regenerativovn). For fuldstændig at befri gasen for den brydsomme tjære, benytter man endvidere i de senere aar desuden Pelouze’s apparater, smaa flervæggede gasklokker, hvis vægge er perfo- rerede (gjennemhullede), og hvorigjennem gasen strømmer. Ved gjennem- gang gjennem hullerne og gasens stød mod mellemrummene mellem næste klokkes huller »skvættes« paa en maade tjæren væk. Kondensatorerne er gjerne indbyggede og overrisles med vanel af passende temperatur. Ammoniaken holdes i nyere gasverker fuldstændig igjen, ved at al gasen o-aar gjennem vand. Ved denne vaskning bliver ammoniak opløst i vandet. Til maaling af gasmængderne saavel paa gasverkerne som hos forbru- gerne benyttes egne gasure. Lysgasens gjennemsnitlige chemiske sammensætning: Vandstof (H).......................... methan (CHJ_______________________ kuloksyd (CO)....................... tunge kulvandstoffer (C2H4, C2H2 etc.) kulsyre (C02).......................... kvælstof (N).......................... svovlvandstof__________________________ svovlkulstof.......................... ammoniak............................. cyanforbindelser....................... tjære................................... osv. 40-50% vol. 30-40 4-8 4-6 2-4 2—4 spor. __________________