Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
456 TÆNDSTOFFER, BRÆND- OG BELYSNINGSMATERIALER. Egenskaber. Lysgas er farveløs og af eiendommelig lugt (paa grund af de tunge kulvandstoffer). Den er giftig, da den indeholder kuloksyd. Dens specifike vegt er omtrent 0.4. Sammenblandet med luft og antændt eksploderer den med stor kraft. Ved sin forbrænding udvikler den meget varme; men det er kun de tunge kul vandstoffer, der brænder med lysende flamme. For at forhøie mængden af lysende bestanddele brugte man ofte føi at karbureie gasen o: tilføre smaa mængder kulstofrige kulvandstoffer (f. eks. benzin). Efter indførelsen af glødelys, hvor det lysende legeme er en glø- dende hætte, spiller lysgasens lysende evne en noget mindre rolle end før, idet man forbrænder gasen i en slags Bunsens brænder, der frem- bringer en ikke lysende flamme, der bringer hætten til at gløde. Denne er indsat med oksyder af cer, thorium o. s. v., stoffer, der har en særlig evne til at udsende lys, naar de bliver glødende. Dette er det billigste lys. I Kristiania koster lysgas pr. m3 i sommerhalvaaret 8 øre og i vinterhalvaaret 12 øre. Denne forskjellighed i pris er indført for at an- spore til benyttelse af lysgas ogsaa udenfor den almindelige belysning, nemlig til drift af gasmotorer og til kogning — (gas til saakaldt teknisk brug), noget hvortil der stadig anvendes niere og mere gas. Omkost- ningerne ved fremstilling af 1 m3 tør i almindelighed dreie sig om ca. 6 øre. Gasens fordele er raskhed i anvendelse, renslighed v^d kogning eller belysning og stor varmeværdi. Acetylen (C2H2). Dette stof, der allerede blev opdaget i 1836, har først i de senere aar faaet betydning, efterat man har lært at fremstille det billigt af kalciumcarbid (CaC2) ved. behandling med vand. Raaproduktet, kalciumcarbid (CaC2), fremstilles i den elektriske smelteovn af kalk og koks (CaO + 3C <= CaC2 + CO). Raastofferne bøi væie saa rene som muligt, særlig bør der ikke være nævneværdige mængder af svovl, fosfor, silicium eller magnesium tilstede, da disse giver anledning til dannelsen af farlige eller ildelugtende forurensninger i acetylenet; (svovl giver svovlvandstof, fosfor det selvantændelige fosfor- vandstof, silicium det ligeledes selvantændelige siliciumvandstof o. s. v.). Det erholdte kalciumcarbid danner meget faste klumper af graalig, hvid farve. Det rnaa opbevares beskyttet mod luftens fugtighed. 1 kg god carbid bør give ca. 300 Z acetylen. Acetylen fremstilles af kalciumcarbid ved behandling med vand [CaC2 4" 2H2O = Ca(()H)2 -f- C2H2]. Hertil er der konstrueret en hel række forskjellige apparater, af hvilke de bedste har vist sig at være efter systemet „carbid i vand“, o: man lader efterhaanden smaa mængder carbid komme til store mængder vand. Den herved med voldsomhed fremkomne gas maa renses. Hertil benyttes mest opløsninger af sure