Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
456
TÆNDSTOFFER, BRÆND- OG BELYSNINGSMATERIALER.
Egenskaber. Lysgas er farveløs og af eiendommelig lugt (paa grund
af de tunge kulvandstoffer). Den er giftig, da den indeholder kuloksyd.
Dens specifike vegt er omtrent 0.4. Sammenblandet med luft og antændt
eksploderer den med stor kraft. Ved sin forbrænding udvikler den
meget varme; men det er kun de tunge kul vandstoffer, der brænder med
lysende flamme. For at forhøie mængden af lysende bestanddele brugte
man ofte føi at karbureie gasen o: tilføre smaa mængder kulstofrige
kulvandstoffer (f. eks. benzin).
Efter indførelsen af glødelys, hvor det lysende legeme er en glø-
dende hætte, spiller lysgasens lysende evne en noget mindre rolle end
før, idet man forbrænder gasen i en slags Bunsens brænder, der frem-
bringer en ikke lysende flamme, der bringer hætten til at gløde. Denne
er indsat med oksyder af cer, thorium o. s. v., stoffer, der har en særlig
evne til at udsende lys, naar de bliver glødende. Dette er det billigste lys.
I Kristiania koster lysgas pr. m3 i sommerhalvaaret 8 øre og i
vinterhalvaaret 12 øre. Denne forskjellighed i pris er indført for at an-
spore til benyttelse af lysgas ogsaa udenfor den almindelige belysning,
nemlig til drift af gasmotorer og til kogning — (gas til saakaldt teknisk
brug), noget hvortil der stadig anvendes niere og mere gas. Omkost-
ningerne ved fremstilling af 1 m3 tør i almindelighed dreie sig om ca. 6 øre.
Gasens fordele er raskhed i anvendelse, renslighed v^d kogning eller
belysning og stor varmeværdi.
Acetylen (C2H2).
Dette stof, der allerede blev opdaget i 1836, har først i de senere
aar faaet betydning, efterat man har lært at fremstille det billigt af
kalciumcarbid (CaC2) ved. behandling med vand.
Raaproduktet, kalciumcarbid (CaC2), fremstilles i den elektriske
smelteovn af kalk og koks (CaO + 3C <= CaC2 + CO). Raastofferne
bøi væie saa rene som muligt, særlig bør der ikke være nævneværdige
mængder af svovl, fosfor, silicium eller magnesium tilstede, da disse
giver anledning til dannelsen af farlige eller ildelugtende forurensninger
i acetylenet; (svovl giver svovlvandstof, fosfor det selvantændelige fosfor-
vandstof, silicium det ligeledes selvantændelige siliciumvandstof o. s. v.).
Det erholdte kalciumcarbid danner meget faste klumper af graalig,
hvid farve. Det rnaa opbevares beskyttet mod luftens fugtighed. 1 kg
god carbid bør give ca. 300 Z acetylen.
Acetylen fremstilles af kalciumcarbid ved behandling med vand
[CaC2 4" 2H2O = Ca(()H)2 -f- C2H2]. Hertil er der konstrueret en hel
række forskjellige apparater, af hvilke de bedste har vist sig at være
efter systemet „carbid i vand“, o: man lader efterhaanden smaa mængder
carbid komme til store mængder vand. Den herved med voldsomhed
fremkomne gas maa renses. Hertil benyttes mest opløsninger af sure