Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

TÆNDSTOFFER, BRÆND- OG BELYSNINGSMATERIALER. 457 metalsalte eller klorkalk. Gasen opsamles i almindelige glasklokker, hvorfra den under noget større tryk end ved lysgas (ca. 80 90 mm s vandtryk) føres ud i ledningerne. Acetylen er en farveløs gas af eiendommelig lugt; sp. v. 0.9. Det er noget opløseligt i vand og let i forskjellige organiske væsker, særlig aceto il [CO(CH3)2], der opløser omtr. 25 gange sit voluni. Acetylen kan forholdsvis let sammenpresses til væske; men denne er sterkt eksplosibel allerede ved stød og har derfor ingen teknisk be- tydning. Sammenblandet med luft eksploderer det ogsaa ved antæn- delse paa samme maade som lysgas, men endnu sterkere. Naar det strømmer ud af en vid aabning, brænder det med sterkt sodende flamme. Strømmer det derimod ud under tryk af fine aabninger i specielt kon- struerede lamper, brænder det med intens, hvid flamme, der maaske af al kunstig belysning er den, der nærmer sig mest sollyset i hvidhed. Ogsaa sammen med oljegas, (gas fremkommet ved tørdestillation af meget kulstofrige raastoffer som fede oljer, petroleumsresiduum o. s. v.), er det selv under tryk ganske farefrit. Acetylen er ikke giftigt og har i de sidste aar faaet større og større udbredelse, særlig paa steder, hvor der ikke findes elektrisk lys eller almindelige gasverker, som f. eks. ved jernbanestationer, paa sanatorier, i mindre byer o. s. v. Ogsaa her viser det sig imidlertid, at glødelys er det mest økonomiske. Tiltrods for acetylenets pragtfulde lys, gaar man over til at forbrænde det i en slags Bunsens brænder for med den saaledes erholdte, farveløse, men sterkt hedende flamme at frembringe glødelys (paa lignende maade som ved AuER-lamperne). En fremtid tør desuden acetylen have som gjennem- gangsled ved fremstillingen af mange organiske stoffer. Som belysnings- middel er det noget dyrere end petroleum og lysgas i Auerbrændere, men billigere end lysgas i almindelige brændere og meget billigere end elektrisk glødelys.