Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

xin. Fedtarter, oljer og voks, sæbe og lys. I. Fedtarter og oljer. fedtstoffer er legemer, der ved almindelig temperatur kan være faste, salveagtige eller flydende. Dyriske fedtarter forekommer i de fleste organer og væsker, plantefedtarterne særlig i frugterne og frøene. De er ikke flygtige og koger først ved 300—320 0 under dekomposition og giver ved forbrænding acrolein, der har r-^entlig stikkende lugt. Den chemiske sammensætning af d- icdtarter viser stor overensstemmelse. Saaledes indeholder de bl. a. alle de to fedtsyrer palmitin- og stearinsyre samt oljesyre bundet til glycerin som saakaldte triglycerider. I de flydende fedtarter er der mest o le In (olje- surt glycerin). Fedtarternes spaltning i frie syrer og glycerin kaldes „forsæbning“ i videre forstand. Fremkommer denne spaltning ved sterke baser (kali eller natron) under dannelse af fedtsurt alkali, be- nævnes processen forsæbning i snevrere forstand. Fedt frembringer paa papir blivende flekker, der i modsætning til flekker fremkommet af mineraloljer, etheriske oljer o. s. v., ikke gaar væk ved ophedning. Den specifike vegt af fedtarterne varierer mellem 0,875 og 0,970. Alle fedtarter er uopløselige i vand og oftest tungt opløselige i kold alkohol, men let i varm. Ether, svovlkulstof, kloroform, benzol, petroleums- ether og petroleum opløser dem let. Ved undersøgelse af fedtarter gjælder det at finde forskjellige fysiske og chemiske konstanter, som: viscositet, specifik vegt, smelte- og frysepunkt, brydningsindeks, optisk aktivitet, elektrisk led ningsevne o. s. v. Endvidere maa man ofte bestemme: Syretal (maal paa gehalten af frie fedtsyrer). Forsæbningstal (maal paa mætningskapaciteten af de samlede fedt- syrer).