Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FEDTARTER, OLJER OG VOKS, SÆBE OG LYS.
459
Reichert-Meissl’s tal (maal paa mængden af flygtige fedtsyrer).
Hehner’s tal (maal paa mængden af uopløselige fedtsyrer).
Jodtal (maal paa mængden af umættede syrer) og
Acetyltal (maal paa gehalten af oksyfedtsyrer).
De flydende fedtarter forholder sig ligeoverfor luften paa en af to
maader: enten tørrer de (i tynde lag) til en harpiksagtig masse under
optagelse af surstof, de saakaldte tørrende oljer, eller de forbliver
flydende, men bliver da ofte harske; disse kaldes ikke tørrende
oljer. Man kan afgjøre, om en olje tilhører den ene eller den anden af
disse grupper ved den saakaldte elai’dinprøve o: behandling med
salpetersyrling (salpetersyre -|- kobber), hvorved de tørrende oljer foiblider
flydende, medens de ikke tørrende danner en fast masse. En mellem.-
stilling mellem begge grupper indtager bomuldsf røol je, sesam-, ricinus- og
mandelolje o. a.
Fedtarterne udvindes ved presning (p. 464) eller smeltning, ofte
ogsaa ved ekstraktion med svovlkulstof, petroleumsether eller benzin.
Enkelte fedtarter udvindes ogsaa ved kogning med vand.
Fedtarterne anvendes som næringsmiddel, direkte som belysnings-
middel, til fabrikation af sæbe og lys, i medicinen, til salver og plastre,
i parfumefabrikationen, som pomade o. s. v. Endvidere benyttes store
mængder til malerfarver og fernisser, til fremstilling af glasmesterkit,
som smøremateriale, til enkelte sorter garvning og farvning o. s. v.
A. Fedtarter fra dyreriget.
1. Faste:
Talg.
(Unschlitt, tallow, suif).
Talg kaldes de haardere sorter udsnieltet dyrefedt særlig af horn-
kvæg, faar og gjeder. Den vigtigste er oksetalg (smp. 42—48°) af
blas, gulagtig farve og betydelig haardhed. Faaretalg (smp. 46—51°)
er blødere og bliver let i luften harsk og gulagtig. Bukke tal g haren
eiendommelig lugt. Man skjelner mellem raa og omsmeltet talg.
Af denne sidste har man igjen den haarde (lysetalg) og den blødere
(sæbetalg). En bedre sort nyrefedt, der omsmeltes ved 60—65u og
fraskilles forurensningerne benævnes „premier jus“. I algolje er den
almindelig flydende del af falgen og l'aaes ved udpresning ved lav
temperatur.
Eksempel paa en teknisk og varekyndig beskrivelse af en fedtart:
Oksetalg: Opløselig i 40 d. alkohol (af sp. v. 0.821). Sp. v. ved 15° 0.943
__0.951 Smp. 42__48°. Frysepunkt 37°. Forsæbningstal 193—198.
Jodtal: 40 og indeholder efter dette 46 °/0 olein; bestaar forøvrigt af
stearin og palmitin (stearinsurt glycerin og palmitinsurt do.). Brydnings-
tal (i Zeiss’s smørrefraktometer) ved 40 C: 49, o. s. v.
Den meste talg kommer fra La-Plata staterne og Australien. Meget
og fortrinlig talg kommer ogsaa fra Rusland, Danmark, Holland o. s. v.
_______________________