Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
FEDTARTER, OLJER OG VOKS, SÆBE OG LYS. 459 Reichert-Meissl’s tal (maal paa mængden af flygtige fedtsyrer). Hehner’s tal (maal paa mængden af uopløselige fedtsyrer). Jodtal (maal paa mængden af umættede syrer) og Acetyltal (maal paa gehalten af oksyfedtsyrer). De flydende fedtarter forholder sig ligeoverfor luften paa en af to maader: enten tørrer de (i tynde lag) til en harpiksagtig masse under optagelse af surstof, de saakaldte tørrende oljer, eller de forbliver flydende, men bliver da ofte harske; disse kaldes ikke tørrende oljer. Man kan afgjøre, om en olje tilhører den ene eller den anden af disse grupper ved den saakaldte elai’dinprøve o: behandling med salpetersyrling (salpetersyre -|- kobber), hvorved de tørrende oljer foiblider flydende, medens de ikke tørrende danner en fast masse. En mellem.- stilling mellem begge grupper indtager bomuldsf røol je, sesam-, ricinus- og mandelolje o. a. Fedtarterne udvindes ved presning (p. 464) eller smeltning, ofte ogsaa ved ekstraktion med svovlkulstof, petroleumsether eller benzin. Enkelte fedtarter udvindes ogsaa ved kogning med vand. Fedtarterne anvendes som næringsmiddel, direkte som belysnings- middel, til fabrikation af sæbe og lys, i medicinen, til salver og plastre, i parfumefabrikationen, som pomade o. s. v. Endvidere benyttes store mængder til malerfarver og fernisser, til fremstilling af glasmesterkit, som smøremateriale, til enkelte sorter garvning og farvning o. s. v. A. Fedtarter fra dyreriget. 1. Faste: Talg. (Unschlitt, tallow, suif). Talg kaldes de haardere sorter udsnieltet dyrefedt særlig af horn- kvæg, faar og gjeder. Den vigtigste er oksetalg (smp. 42—48°) af blas, gulagtig farve og betydelig haardhed. Faaretalg (smp. 46—51°) er blødere og bliver let i luften harsk og gulagtig. Bukke tal g haren eiendommelig lugt. Man skjelner mellem raa og omsmeltet talg. Af denne sidste har man igjen den haarde (lysetalg) og den blødere (sæbetalg). En bedre sort nyrefedt, der omsmeltes ved 60—65u og fraskilles forurensningerne benævnes „premier jus“. I algolje er den almindelig flydende del af falgen og l'aaes ved udpresning ved lav temperatur. Eksempel paa en teknisk og varekyndig beskrivelse af en fedtart: Oksetalg: Opløselig i 40 d. alkohol (af sp. v. 0.821). Sp. v. ved 15° 0.943 __0.951 Smp. 42__48°. Frysepunkt 37°. Forsæbningstal 193—198. Jodtal: 40 og indeholder efter dette 46 °/0 olein; bestaar forøvrigt af stearin og palmitin (stearinsurt glycerin og palmitinsurt do.). Brydnings- tal (i Zeiss’s smørrefraktometer) ved 40 C: 49, o. s. v. Den meste talg kommer fra La-Plata staterne og Australien. Meget og fortrinlig talg kommer ogsaa fra Rusland, Danmark, Holland o. s. v. _______________________