Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

460 FEDTARTER, OLJER OG VOKS, SÆBE OG LYS. Talg anvendes til fabrikation af sæbe og lys. Af bedste sort lunge- °g bugfedt, der efter slagtningen fraskilles som „raakjerne“ fremstiller man store mængder oleo-]margarin til fabrikation af kunstsmør (p. 123). I dette øiemed bliver raakjernen i friskest mulig tilstand udrevet af maskiner til en fin grød og derpaa smeltet med vanddamp ved 60 °. Den i varmen klare væske (premier jus) bliver en tid holdt paa 45 ° og fuldstændig skilt fra medfølgende rester af væv. Derefter hensættes væsken i længere tid i store flade kar ved 25 °, hvorved en del af fedtet vil udskilles grødagtig og bliver fraskilt. Det faste kaldes pressetalg og anvendes i sæbe- og lysfabrikationen. Denne flydende del er oleo- ma rgarin, der efterpaa afkjøles sterkt, hvorved den bliver smøragtig. Oksetalg forfalskes ofte med faaretalg, uldfedt, bomuldsfrøolje, kokosolje, paimekjerneolje, paraffinharpiksolje o. s. v. Disse tilblandinger kan erkjendes ved bestemmelsen af en række af de før nævnte konstanter. Smult. (Svinefedt, Schic einefett (Schmalz), lard, gr aisse de pore). Det europæiske smult skriver sig fra dyrets indre fedtrnasse, medens det amerikanske væsentlig kommer af dyrets ydre fedtlag. Det har salveagtig konsistens, er hvidt, lidt kornet og bliver let harskt og gult. Smp. ca. 40 °. , Sp. v. 0.934—0.938; frysep. 27.1—29.9; forsæbningstal 195.3—196.6; jodtal 46—64, mest 57—62 o. s. v. Indeholder 60—70 °/0 triolein. Det kommer i store masser fra Chicago og' forfalskes ofte med bomuldsfrøolje eller prestalg. Som surrogat for smult benyttes ofte kunstigt spisefedt (kunst- smult), der ikke er smult, men fremstilles af det tidligere nævnte „premier jus" eller direkte af talg ved sammenblanding med bomuldsfrøolje eller andre flydende fedtarter. Smult benyttes i store masser som næringsmiddel. Smørfedt er hovedbestanddelen af fløde og smør (p. 123). Benfedt (bone fat, graisse d’os) udsmeltes af friske knokler; af gamle ben udtrækkes det med benzin og er mere eller mindre brunt og af ube- hagelig lugt; det indeholder noget kalksæbe og frie fedtsyrer og benyttes til fabrikation af lys og billigere sæber efter den sure forsæbningsmethode; sp. v. 0.915, smp. 21.5 °; forsæbningstal 190.9; jodtal 48 55.8, Uldfedt af faareuld ligner i sin sammensætning voksarterne, idet det ikke er et glycerid, men indeholder cholesterin og betegnes ogsaa som uldvoks. Det udtrækkes med en sæbeopløsning og fældes med en klorkalciumopløsning; det kan vanskelig forsæbes og bliver ikke let harskt. Konsistensen er salveagtig, og det trænger let ind i hudporerne. I han- delen gaar lanolin, som er et renset uldfedt med en vandgehalt af 20—25 °/0 og mere. Affaldsfedt faaes af de mest forskjellige affald. Degras, garver- fedt, er affald fra semsgarvningen og er udmerket til indgnidning af læder. Klovefedt benyttes som maskinsmørelse, da det ikke bliver harsk.