Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FEDTARTER, OLJER OG VOKS, SÆBE OG LYS.
463
Den almindelige kokusolje er en
hvid, smøragtig fedtsort, der i
frisk tilstand har en behagelig lugt;
men den er dog i handelen ofte harsk.
I renset tilstand gaar den under for-
skjellige navne („kokussmør“, „fineste
plantesmør“, Laureol, Mannheimer
palmin o. s. v.) og benyttes som sur-
rogat for smør. Den største mængde
anvendes til gode toiletsæber, da den
er let at forsæbe. Sp. v. ved 18"
0.925; snip. 20—28°; stivner ved 15.7
—19.5°; forsæbningstal 257.3—268.4;
jodtal 8.9.
Fig. 215.
Koku snød, aabnet
længden
efter
(l/3 af nat. st.).
h ydre frugthud, fs fibreskikt, st sten-
skal, sh frøhud, n næringsvej, k kime,
m melk. (Efter Hassac).
Japanvoks.
(J a p a n t a 1 g, Japanwachs, Japan
wax, cire de Japori).
Dette er ikke voks, men en fedt-
art, der væsentlig bestaar af pal-
mitin og fri palmitinsyre. Det udvindes af frugterne af rhus succedanea,
der vokser i China og Japan. De for stenkjernerne befriede frugter males
og udkoges med vand. Fedtet omsmeltes og bleges i solen. Varen danner
centnertunge blokke eller smaa hvælvede skiver. Japanvoks er blasgult
til blaalig grønt og paa overfladen dækket af et hvidt belæg. Lugt og
smag er talgagtig, lidt harsk; sp. v. 0.98 1.00; snip. ca. 54°, (forsæb-
ningstal 222; jodtal 4.2). Produktet ligner i enkelte henseender bivoks,
men lader sig ]et og næsten fuldstændig forsæbe, hvad ikke tilfældet er
med bivoks. Det benyttes til lys og som voksfyrstikker. Ofte indeholder
det 15—36°/0 vand og er opblandet med talg.
Chinesisk plantetalg faaes ved presning og dampning af frøene
af det i China, Vestindien og Florida voksende talgtræ (sapium sebiferum).
Det er haardt, hvidt og sprødt; sp. v. 0.9182—0.9217; smp. 43—46°;
forsæbningstal 198—202.2; jodtal 28.5—37.7; anvendes til sæbe og lys.
Sheasmør er et graahvidt fedt af frøene af Bassia Parkii DC, smp.
25__30°, sp. v. 0.9175; forsæbningstal 192.3; jodtal 56.6.
Malabartalg udvindes af frøene af vateria indica L.; grønlighvidt,
smp. 42°.
Illipeolje af frøene af bassia longifolia er et gult, smultagtigt, sterkt
lugtende fedt, der dels benyttes som spisefedt, dels til sæbe og lys.
Myricavoks er heller ikke nogen egentlig voksart; det faaes dog som
voksarterne af et ydre belæg i dette tilfælde paa frugterne af myrica
cerifera L. Det er graat til olivengrønt; smp. 43—50°; sp. v. 1.004—
1.006; forsæbningstal 205.7—211.5; jodtal 10.7.