Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
FEDTARTER, OLJER OG VOKS, SÆBE OG LYS. 463 Den almindelige kokusolje er en hvid, smøragtig fedtsort, der i frisk tilstand har en behagelig lugt; men den er dog i handelen ofte harsk. I renset tilstand gaar den under for- skjellige navne („kokussmør“, „fineste plantesmør“, Laureol, Mannheimer palmin o. s. v.) og benyttes som sur- rogat for smør. Den største mængde anvendes til gode toiletsæber, da den er let at forsæbe. Sp. v. ved 18" 0.925; snip. 20—28°; stivner ved 15.7 —19.5°; forsæbningstal 257.3—268.4; jodtal 8.9. Fig. 215. Koku snød, aabnet længden efter (l/3 af nat. st.). h ydre frugthud, fs fibreskikt, st sten- skal, sh frøhud, n næringsvej, k kime, m melk. (Efter Hassac). Japanvoks. (J a p a n t a 1 g, Japanwachs, Japan wax, cire de Japori). Dette er ikke voks, men en fedt- art, der væsentlig bestaar af pal- mitin og fri palmitinsyre. Det udvindes af frugterne af rhus succedanea, der vokser i China og Japan. De for stenkjernerne befriede frugter males og udkoges med vand. Fedtet omsmeltes og bleges i solen. Varen danner centnertunge blokke eller smaa hvælvede skiver. Japanvoks er blasgult til blaalig grønt og paa overfladen dækket af et hvidt belæg. Lugt og smag er talgagtig, lidt harsk; sp. v. 0.98 1.00; snip. ca. 54°, (forsæb- ningstal 222; jodtal 4.2). Produktet ligner i enkelte henseender bivoks, men lader sig ]et og næsten fuldstændig forsæbe, hvad ikke tilfældet er med bivoks. Det benyttes til lys og som voksfyrstikker. Ofte indeholder det 15—36°/0 vand og er opblandet med talg. Chinesisk plantetalg faaes ved presning og dampning af frøene af det i China, Vestindien og Florida voksende talgtræ (sapium sebiferum). Det er haardt, hvidt og sprødt; sp. v. 0.9182—0.9217; smp. 43—46°; forsæbningstal 198—202.2; jodtal 28.5—37.7; anvendes til sæbe og lys. Sheasmør er et graahvidt fedt af frøene af Bassia Parkii DC, smp. 25__30°, sp. v. 0.9175; forsæbningstal 192.3; jodtal 56.6. Malabartalg udvindes af frøene af vateria indica L.; grønlighvidt, smp. 42°. Illipeolje af frøene af bassia longifolia er et gult, smultagtigt, sterkt lugtende fedt, der dels benyttes som spisefedt, dels til sæbe og lys. Myricavoks er heller ikke nogen egentlig voksart; det faaes dog som voksarterne af et ydre belæg i dette tilfælde paa frugterne af myrica cerifera L. Det er graat til olivengrønt; smp. 43—50°; sp. v. 1.004— 1.006; forsæbningstal 205.7—211.5; jodtal 10.7.