Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

FEDTARTER, OLJER OG VOKS, SÆBE OG LYS. 463 Den almindelige kokusolje er en hvid, smøragtig fedtsort, der i frisk tilstand har en behagelig lugt; men den er dog i handelen ofte harsk. I renset tilstand gaar den under for- skjellige navne („kokussmør“, „fineste plantesmør“, Laureol, Mannheimer palmin o. s. v.) og benyttes som sur- rogat for smør. Den største mængde anvendes til gode toiletsæber, da den er let at forsæbe. Sp. v. ved 18" 0.925; snip. 20—28°; stivner ved 15.7 —19.5°; forsæbningstal 257.3—268.4; jodtal 8.9. Fig. 215. Koku snød, aabnet længden efter (l/3 af nat. st.). h ydre frugthud, fs fibreskikt, st sten- skal, sh frøhud, n næringsvej, k kime, m melk. (Efter Hassac). Japanvoks. (J a p a n t a 1 g, Japanwachs, Japan wax, cire de Japori). Dette er ikke voks, men en fedt- art, der væsentlig bestaar af pal- mitin og fri palmitinsyre. Det udvindes af frugterne af rhus succedanea, der vokser i China og Japan. De for stenkjernerne befriede frugter males og udkoges med vand. Fedtet omsmeltes og bleges i solen. Varen danner centnertunge blokke eller smaa hvælvede skiver. Japanvoks er blasgult til blaalig grønt og paa overfladen dækket af et hvidt belæg. Lugt og smag er talgagtig, lidt harsk; sp. v. 0.98 1.00; snip. ca. 54°, (forsæb- ningstal 222; jodtal 4.2). Produktet ligner i enkelte henseender bivoks, men lader sig ]et og næsten fuldstændig forsæbe, hvad ikke tilfældet er med bivoks. Det benyttes til lys og som voksfyrstikker. Ofte indeholder det 15—36°/0 vand og er opblandet med talg. Chinesisk plantetalg faaes ved presning og dampning af frøene af det i China, Vestindien og Florida voksende talgtræ (sapium sebiferum). Det er haardt, hvidt og sprødt; sp. v. 0.9182—0.9217; smp. 43—46°; forsæbningstal 198—202.2; jodtal 28.5—37.7; anvendes til sæbe og lys. Sheasmør er et graahvidt fedt af frøene af Bassia Parkii DC, smp. 25__30°, sp. v. 0.9175; forsæbningstal 192.3; jodtal 56.6. Malabartalg udvindes af frøene af vateria indica L.; grønlighvidt, smp. 42°. Illipeolje af frøene af bassia longifolia er et gult, smultagtigt, sterkt lugtende fedt, der dels benyttes som spisefedt, dels til sæbe og lys. Myricavoks er heller ikke nogen egentlig voksart; det faaes dog som voksarterne af et ydre belæg i dette tilfælde paa frugterne af myrica cerifera L. Det er graat til olivengrønt; smp. 43—50°; sp. v. 1.004— 1.006; forsæbningstal 205.7—211.5; jodtal 10.7.