Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
462 FEDTARTER, OLJER OG VOKS, SÆBE OG LYS. Palmeolje. (Palmöl, palm oil, huile de palme). Palmefedt eller palmesmør fra frugtkjødet af oljepaimen (elais guineensis Jacq.) er en orangerød eller orangegul, smøragtig, ved 24— 27 ° smeltende fedtart af smaakornet ydre og af behagelig lugt mindende om violer. I luften bleges det og bliver let harskt; sp. v. 0.945. Det faaes fra Vest- og Øst-Afrika, fra Brasilien og De vestindiske øer. I Afrika kaster man de modne plommeagtige Fig. 214. frugter i gruber i jorden og lader dem raadne nogle dage; derefter koges frugtkjødet med ®b vand, hvorpaa massen hensættes; ved om- røring samler fedtet sig omsider ovenpaa 0 )■' vandet, bliver saa udtaget og gjentagende silet °S endelig pakket i fade til forsendelse. Den almindeligste handelssort er Lagosolje. An- A palmekjerne, hel (nat st.), VendeS tU Sæbe Forsæbningstal 202.0 B opskaaret, st stenskal, 202.5; jodtal 51.5. fc kimen, n næringsvæv. Af paImekjern eri)e (fig. 214) faaes fra (Efter Hassac). Marseille og Harburg ved presning eller ekstraktion palmekjerneolje. Denne er hvid til graa; temp. 25°, sp. v. 0.952; stivner ved 20.5°; forsæbningstal 247.6; jodtal 10.3—17.5. Presseresiduet tjener som andre oljekager til kreaturfoder og desuden ikke sjelden til forfalskning af pulveriserede krydderier, navnlig peber (»blandingspeber«). I verdenshandelen kommer der aarlig 70—80,000 t palmekjerner til en samlet værdi af ca. 45 mill. kr. Kokusolje. (Kokusnødolje, copraholje, Cocosöl, cocoanut oil, huile de coco). Kokusnødden, som er frugten af den overalt i troperne i kystlandene udbredte kokuspalme (cocus nucifera), indeholder indenfor det fibrige skikt, hvoraf bl. a. matter fremstilles, og indenfor det tynde, stenhaarde indre skal et frø af størrelse som et barnehoved. Dette bestaar af en tynd, brun frøhud og et 1—2 cm. tykt, fedtrigt næringsvæv, der om- slutter det indre hulrum, der indeholder „kokusmelken“. Ved presning eller tidkogning med vand giver næringsvævet kokusolje. I den senere tid bliver ofte dette næringsvæv opskaaret og tørret noget og i denne form bragt i handelen under navn af „coprah“, særlig til England og Tyskland, hvor det ved malning og presning bearbeides paa coprah- olje. Pressekagerne er et udmerket kreaturfoder. Kokusolje kom- mer særlig fra Indien, Ceylon, Cochinchina, Senegarnbien, Columbia o. s. v.