Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
462
FEDTARTER, OLJER OG VOKS, SÆBE OG LYS.
Palmeolje.
(Palmöl, palm oil, huile de palme).
Palmefedt eller palmesmør fra frugtkjødet af oljepaimen (elais
guineensis Jacq.) er en orangerød eller orangegul, smøragtig, ved 24—
27 ° smeltende fedtart af smaakornet ydre og af behagelig lugt mindende
om violer. I luften bleges det og bliver let harskt; sp. v. 0.945. Det
faaes fra Vest- og Øst-Afrika, fra Brasilien og De vestindiske øer. I
Afrika kaster man de modne plommeagtige
Fig. 214. frugter i gruber i jorden og lader dem raadne
nogle dage; derefter koges frugtkjødet med
®b vand, hvorpaa massen hensættes; ved om-
røring samler fedtet sig omsider ovenpaa
0 )■' vandet, bliver saa udtaget og gjentagende silet
°S endelig pakket i fade til forsendelse. Den
almindeligste handelssort er Lagosolje. An-
A palmekjerne, hel (nat st.), VendeS tU Sæbe Forsæbningstal 202.0
B opskaaret, st stenskal, 202.5; jodtal 51.5.
fc kimen, n næringsvæv. Af paImekjern eri)e (fig. 214) faaes fra
(Efter Hassac). Marseille og Harburg ved presning eller
ekstraktion palmekjerneolje.
Denne er hvid til graa; temp. 25°, sp. v. 0.952; stivner ved 20.5°;
forsæbningstal 247.6; jodtal 10.3—17.5.
Presseresiduet tjener som andre oljekager til kreaturfoder og desuden
ikke sjelden til forfalskning af pulveriserede krydderier, navnlig peber
(»blandingspeber«).
I verdenshandelen kommer der aarlig 70—80,000 t palmekjerner til
en samlet værdi af ca. 45 mill. kr.
Kokusolje.
(Kokusnødolje, copraholje, Cocosöl, cocoanut oil, huile de coco).
Kokusnødden, som er frugten af den overalt i troperne i kystlandene
udbredte kokuspalme (cocus nucifera), indeholder indenfor det fibrige
skikt, hvoraf bl. a. matter fremstilles, og indenfor det tynde, stenhaarde
indre skal et frø af størrelse som et barnehoved. Dette bestaar af en
tynd, brun frøhud og et 1—2 cm. tykt, fedtrigt næringsvæv, der om-
slutter det indre hulrum, der indeholder „kokusmelken“. Ved presning
eller tidkogning med vand giver næringsvævet kokusolje. I den senere
tid bliver ofte dette næringsvæv opskaaret og tørret noget og i denne
form bragt i handelen under navn af „coprah“, særlig til England og
Tyskland, hvor det ved malning og presning bearbeides paa coprah-
olje. Pressekagerne er et udmerket kreaturfoder. Kokusolje kom-
mer særlig fra Indien, Ceylon, Cochinchina, Senegarnbien, Columbia
o. s. v.