Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
480
KAUTSCHUK OG GUTTAPERKA.
haard uden dog at kunne brækkes. I varmen bløder den op igjen og
gjen vinder sin tidligere elasticitet. Kautschuk er vanskelig at skjære, og
de friske snitflader kleber fast til hinanden igjen og danner ved sammen-
trykning en fast, sterkt sammenhængende masse; helst bør da snit-
fladerne være uberørte. Den er ugjennemtrængelig for luft og
vand, og leder ikke elektriciteten, sp. v. 0.93—0.96, er uopløselig i
vand og alkohol, men let opløselig i benzol, svovlkulstof og terpentin-
olje, petroleum, kloroform o. s. v. Ved 120° smelter kautschuk til en
tjæreagtig masse, der efter afkjøling fremdeles forbliver blød og klebrig.
Tørdestilleres den, faaes bl. a. „kautschukolje“, der tjener som godt
opløsningsmiddel for kautschuk. Ved opvarmning med vand bliver
den meget blød og sveller adskillig ud og faar lysere farve. Fortyndede
syrer og alkalier har ingen større virkning, medens kone, svovlsyre og
salpetersyre ødelægger den. Ved brænding udvikler der sig en sterkt
sodende røg.
Vulkanisering af kautschuk er af den største betydning ved be-
arbeidelsen og anvendelsen af kautschuk. Den bestaar i at bringe
kautschuk til at optage større eller mindre mængder svovl. Den almin-
deligste rnaade er, at der indblandes 3—10 % svovlpulver eller visse
sulfider som svovlbly eller svovlanlimon, hvorpaa de af blandingen for-
mede gjenstande ophedes til ca. 135° i 1—3 timer i lukkede beholdere
under høittryk med vanddamp (i autoclaver). Efter de forskjellige gjen-
standes anvendelse varierer man svovlmængden, temperaturen og tiden;
særlig er valget af temperatur af stor betydning. Den erholdte „vulka-
niserede kautschuk“, der benyttes til en mængde „gummivarer“, holder
sig uforandret og beholder sin elasticitet inden vide temperaturgrænser.
En større mængde svovl (20—35 %) giver det hornagtige, haarde, noget
elastiske Hartgummi eller ebonit. '
Det lader sig ogsaa gjøre at vulkanisere kautsebuk ved almindelig tem-
peratur. Man maa da bestryge de af kautschuk dannede gjenstande med en
blanding af benzol eller svovlkulstof med 2—4 % svovlkloryr (S2C12), hvor-
ved vulkaniseringen meget hurtig finder sted.
Kautschukvaier bliver med alderen, særlig naar de er udsat for
luftens og lysets indvirkning, sprukne og sprøde. At tilgodegjøre saadan
gammel kautschuk til nye varer er et endnu uløst problem.
Den fabrikmæssige bearbeidelse bestaar først i en opblødning
i varmt vand eller damp og en grunding vaskning, for at faa fjernet
urenheder som barkbiter, sand o. s. v. Den foretages dels i „hollæn-
dere“ som i papirmøllerne, p. 271, eller med egne vaskemaskiner,
som bestaar af to harlgussvalser, hvoraf den ene er riflet (fig. 221 a og b).
Materialet bliver her oprevet og befugtet med koldt vand fra duschen c;
maskinen drives ved tandhjulet d. Ved gjentagen behandling af mate-
rialet i saadanne maskiner faaes gummien i form af brede, porøse, læder-