Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
480 KAUTSCHUK OG GUTTAPERKA. haard uden dog at kunne brækkes. I varmen bløder den op igjen og gjen vinder sin tidligere elasticitet. Kautschuk er vanskelig at skjære, og de friske snitflader kleber fast til hinanden igjen og danner ved sammen- trykning en fast, sterkt sammenhængende masse; helst bør da snit- fladerne være uberørte. Den er ugjennemtrængelig for luft og vand, og leder ikke elektriciteten, sp. v. 0.93—0.96, er uopløselig i vand og alkohol, men let opløselig i benzol, svovlkulstof og terpentin- olje, petroleum, kloroform o. s. v. Ved 120° smelter kautschuk til en tjæreagtig masse, der efter afkjøling fremdeles forbliver blød og klebrig. Tørdestilleres den, faaes bl. a. „kautschukolje“, der tjener som godt opløsningsmiddel for kautschuk. Ved opvarmning med vand bliver den meget blød og sveller adskillig ud og faar lysere farve. Fortyndede syrer og alkalier har ingen større virkning, medens kone, svovlsyre og salpetersyre ødelægger den. Ved brænding udvikler der sig en sterkt sodende røg. Vulkanisering af kautschuk er af den største betydning ved be- arbeidelsen og anvendelsen af kautschuk. Den bestaar i at bringe kautschuk til at optage større eller mindre mængder svovl. Den almin- deligste rnaade er, at der indblandes 3—10 % svovlpulver eller visse sulfider som svovlbly eller svovlanlimon, hvorpaa de af blandingen for- mede gjenstande ophedes til ca. 135° i 1—3 timer i lukkede beholdere under høittryk med vanddamp (i autoclaver). Efter de forskjellige gjen- standes anvendelse varierer man svovlmængden, temperaturen og tiden; særlig er valget af temperatur af stor betydning. Den erholdte „vulka- niserede kautschuk“, der benyttes til en mængde „gummivarer“, holder sig uforandret og beholder sin elasticitet inden vide temperaturgrænser. En større mængde svovl (20—35 %) giver det hornagtige, haarde, noget elastiske Hartgummi eller ebonit. ' Det lader sig ogsaa gjøre at vulkanisere kautsebuk ved almindelig tem- peratur. Man maa da bestryge de af kautschuk dannede gjenstande med en blanding af benzol eller svovlkulstof med 2—4 % svovlkloryr (S2C12), hvor- ved vulkaniseringen meget hurtig finder sted. Kautschukvaier bliver med alderen, særlig naar de er udsat for luftens og lysets indvirkning, sprukne og sprøde. At tilgodegjøre saadan gammel kautschuk til nye varer er et endnu uløst problem. Den fabrikmæssige bearbeidelse bestaar først i en opblødning i varmt vand eller damp og en grunding vaskning, for at faa fjernet urenheder som barkbiter, sand o. s. v. Den foretages dels i „hollæn- dere“ som i papirmøllerne, p. 271, eller med egne vaskemaskiner, som bestaar af to harlgussvalser, hvoraf den ene er riflet (fig. 221 a og b). Materialet bliver her oprevet og befugtet med koldt vand fra duschen c; maskinen drives ved tandhjulet d. Ved gjentagen behandling af mate- rialet i saadanne maskiner faaes gummien i form af brede, porøse, læder-