Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

KAUTSCHUK OG GUTTAPERKA. 479 der stammel- fra hevea brasiliensis, som vokser i de varme, fugtige skove i dalsænkningerne ved Amazonfloden og dens bifloder, særlig i det uhyre delta ved Carnata og Para. Omtr. 150 træer — en „estrada“ — bliver tilgodegjort af et arbeids- lag, der leies af en foretagsom forpagter. Ved hver beskjæring faaea ca. 45 l flødelignende, hvid melkesaft, hvoraf der omtr. udvindes 20 kg kaut- schuk. Da der aarlig gjøres omtr. 20 beskjæringer, leverer en „estrada“ saa- ledes ca. 400 kg raavare. Produktet, der ofte udvindes efter methoden fig. 219, kaldes „Para- fin“, og kommer i handelen som store, indtil 50 kg tunge sorte klumper. Paa en snitflade viser denne fineste kautschuk tynde, gule og brune skikt. En simplere sort faaes ved sammenskrabning af den paa træerne frivillig sammenløbne kautschuk; denne balles sammen til runde klumper, „negerhoveder“ (cabezos de negro). Den gode C ear a-kautschuk fra det midtre Brasilien stammer fra manicobatræet (manihoc Glazovii). Den ved insnit udflydende melke- saft løber paa træet sammen i strimler, som man former til kugler („Ceara-scraps“) eller pakker løst i sække. Andre sorter er: Mangabeira-kautsch.uk fra Brasilien og Gaucho fra Peru og Bolivia. 2) Afrikansk kautschuk er først i de sidste 20 aar kommen i handelen, men allerede i meget store mængder og tør have en stor frem- tid for sig. Den skriver sig væsentlig fra mægtige kautschukslyng- p lånt er (Landolphia-arter; fam. aponiceæ), fra hvis armtykke, indtil 100 m lange stammer kautschuken udvindes ved hjælp af saltvand eller sure plantesafte, som bringer den til at løbe sammen som traade. Disse vikles om træstave til „spindler“ eller rulles sammen til smaa baller, „twists“. Produktet er rødligt til mørkebrunt og temmelig kost- bart. Det er særlig fra Sierra Leone, Guldkysten, Senegalgebetet, Lagos og Østafrika, at denne ofte meget gode vare kommer. Den i den sidste tid fra Lagos kommende silkekautschuk skriver sig fra kickxia africana. 3) Asiatisk kautschuk faaes af forskjellige figentræer, særlig af det ostindiske gummi træ {ficus elastica), et vældigt træ, der ud- merker sig ved sine til bistammer udviklede luftrødder og de over jorden krybende, mægtige flade rødder. I stammen og rødderne gjøres mange indsnit og den af sig selv sammenløbne kautschuk balles sammen til kager („Getah“). Dette produkt er mørkebrunt, noget klebrigt og ofte urent og derfor billigere. Den største del kommer over Singapoor fra Borneo, og noget fra Java og Sumatra og fra Bengalen. Egenskaber. Den raa kautschuk er ofte mere eller mindre mørk- farvet efter mængden af sod, indkommet ved tørring i røg. Lugten er meget karakteristisk. God kautschuk har overordentlig stor e lasti cite t, som dog tabes ved lavere temperatur (under 0°); den bliver da fast og