Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Emne: kemisk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KAUTSCHUK OG GUTTAPERKA.
479
der stammel- fra hevea brasiliensis, som vokser i de varme, fugtige
skove i dalsænkningerne ved Amazonfloden og dens bifloder, særlig i
det uhyre delta ved Carnata og Para.
Omtr. 150 træer — en „estrada“ — bliver tilgodegjort af et arbeids-
lag, der leies af en foretagsom forpagter. Ved hver beskjæring faaea ca.
45 l flødelignende, hvid melkesaft, hvoraf der omtr. udvindes 20 kg kaut-
schuk. Da der aarlig gjøres omtr. 20 beskjæringer, leverer en „estrada“ saa-
ledes ca. 400 kg raavare.
Produktet, der ofte udvindes efter methoden fig. 219, kaldes „Para-
fin“, og kommer i handelen som store, indtil 50 kg tunge sorte klumper.
Paa en snitflade viser denne fineste kautschuk tynde, gule og brune
skikt. En simplere sort faaes ved sammenskrabning af den paa træerne
frivillig sammenløbne kautschuk; denne balles sammen til runde klumper,
„negerhoveder“ (cabezos de negro).
Den gode C ear a-kautschuk fra det midtre Brasilien stammer fra
manicobatræet (manihoc Glazovii). Den ved insnit udflydende melke-
saft løber paa træet sammen i strimler, som man former til kugler
(„Ceara-scraps“) eller pakker løst i sække.
Andre sorter er: Mangabeira-kautsch.uk fra Brasilien og Gaucho fra
Peru og Bolivia.
2) Afrikansk kautschuk er først i de sidste 20 aar kommen i
handelen, men allerede i meget store mængder og tør have en stor frem-
tid for sig. Den skriver sig væsentlig fra mægtige kautschukslyng-
p lånt er (Landolphia-arter; fam. aponiceæ), fra hvis armtykke, indtil
100 m lange stammer kautschuken udvindes ved hjælp af saltvand eller
sure plantesafte, som bringer den til at løbe sammen som traade.
Disse vikles om træstave til „spindler“ eller rulles sammen til smaa
baller, „twists“. Produktet er rødligt til mørkebrunt og temmelig kost-
bart. Det er særlig fra Sierra Leone, Guldkysten, Senegalgebetet, Lagos
og Østafrika, at denne ofte meget gode vare kommer.
Den i den sidste tid fra Lagos kommende silkekautschuk skriver
sig fra kickxia africana.
3) Asiatisk kautschuk faaes af forskjellige figentræer, særlig
af det ostindiske gummi træ {ficus elastica), et vældigt træ, der ud-
merker sig ved sine til bistammer udviklede luftrødder og de over jorden
krybende, mægtige flade rødder. I stammen og rødderne gjøres mange
indsnit og den af sig selv sammenløbne kautschuk balles sammen til
kager („Getah“). Dette produkt er mørkebrunt, noget klebrigt og ofte
urent og derfor billigere. Den største del kommer over Singapoor fra
Borneo, og noget fra Java og Sumatra og fra Bengalen.
Egenskaber. Den raa kautschuk er ofte mere eller mindre mørk-
farvet efter mængden af sod, indkommet ved tørring i røg. Lugten er
meget karakteristisk. God kautschuk har overordentlig stor e lasti cite t,
som dog tabes ved lavere temperatur (under 0°); den bliver da fast og