Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
478 KAUTSCHUK OG GUTTAPERKA. Fig. 219. Snitmethode i Mexico. 90 I saft. Snitmethoden i Mexico sees af fig. 219. Træerne kan give regelmæssigt udbytte i mange aar. Kautschukens'.udskillélse. Melk esaften inde- holder kautschuken meget fint fordelt i form af smaa draaber som fedt i melk. Ved læn- gere henstand i luften bliver den sur og løber sammen som melk, hvorved kautschu- ken udskilles. Ogsaa ved kogning eller til- sætning af forskjellige stoffer fremkalder man „koaguleringen“, hvorved kautschuken samler sig paa overfladen som tyk fløde. I Amerika har man i den sidste tid begyndt at centri- fugere saften. Det fremkomne „coagulum“ presses og giver fin,’hvid kautschuk, der ved at ligge i luften bliver brunlig. Efter ældre niethoder bestryges en rund træstok med ler; naar denne er indtørket, dyp- pes den i melkesaften, hvorpaa kautschuk- overdraget indtørres over en sterkt rygende ild (fig. 220). Disse operationer, neddyp- ning og tørring gjentages saa ofte, til der har samlet sig et passende tykt lag (ofte over 100 enkeltskikt), som man opskjærer paa siden for at faa træstykket trukket ud. Paa denne maade fremkommer et meget godt, ensartet produkt. Indtørringen af saften foretages ogsaa i flade kar, hvorpaa de tynde skikt presses til plader. Simplere er „gummi- speck“, der kommer i handelen i omtr. 1 m lange, 30 cm brede og 12 cm tykke stykker, udvendig sorte, indven- dig gulagtige og fulde af porer, fyldt med en ubehagelig lugtende væske. Dette produkt faaes ved indtørring af melkesaften i flade gruber. Handelssorter'. 1) Amerikansk kautschuk. Den bedste sort er den brasili- anske paragummi, Fig. 220. i Para. Melkesaftens sammenløbning.