Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
478
KAUTSCHUK OG GUTTAPERKA.
Fig. 219.
Snitmethode i Mexico.
90 I saft. Snitmethoden i Mexico sees af
fig. 219. Træerne kan give regelmæssigt
udbytte i mange aar.
Kautschukens'.udskillélse. Melk esaften inde-
holder kautschuken meget fint fordelt i form
af smaa draaber som fedt i melk. Ved læn-
gere henstand i luften bliver den sur og
løber sammen som melk, hvorved kautschu-
ken udskilles. Ogsaa ved kogning eller til-
sætning af forskjellige stoffer fremkalder man
„koaguleringen“, hvorved kautschuken samler
sig paa overfladen som tyk fløde. I Amerika
har man i den sidste tid begyndt at centri-
fugere saften. Det fremkomne „coagulum“
presses og giver fin,’hvid kautschuk, der ved
at ligge i luften bliver brunlig.
Efter ældre niethoder bestryges en rund
træstok med ler; naar denne er indtørket, dyp-
pes den i melkesaften, hvorpaa kautschuk-
overdraget indtørres over en sterkt rygende
ild (fig. 220). Disse operationer, neddyp-
ning og tørring gjentages saa ofte, til der
har samlet sig et passende tykt lag (ofte over
100 enkeltskikt), som man opskjærer paa
siden for at faa træstykket trukket ud. Paa denne maade fremkommer
et meget godt, ensartet produkt. Indtørringen af saften foretages ogsaa i
flade kar, hvorpaa de tynde skikt presses til plader. Simplere er „gummi-
speck“, der kommer i
handelen i omtr. 1 m
lange, 30 cm brede og
12 cm tykke stykker,
udvendig sorte, indven-
dig gulagtige og fulde
af porer, fyldt med
en ubehagelig lugtende
væske. Dette produkt
faaes ved indtørring af
melkesaften i flade
gruber.
Handelssorter'.
1) Amerikansk
kautschuk. Den bedste
sort er den brasili-
anske paragummi,
Fig. 220.
i Para. Melkesaftens sammenløbning.