Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
XIV. Kautschuk og guttap erka. Kautschuk. (Gummi elastic um, India rubber, caoutchouc). Kautschuk kom først i handelen i midten af det 18de aarh. som poser og flasker. Den var allerede fra de ældste tider anvendt i Brasilien og Guinea af indianerne til forfærdigede af kar, sko, vifter o. s. v. og ind- førtes til Europa først 1751, hvor den i lang tid kun anvendtes som stryg' viskelæder I 1823 fremstilledes første gang vandtætte tøier ved hjælp af kautschuk og i 1836 den første „strik“ („elastik“) o: tøier eller baand med indvævede kautschuktraade. Efter at man imidlertid havde lært at forbedre dens egenskaber ved vulkanisering (Goodyear 1839) og opfundet metho er til at hærdne den, blev den meget almindelig anvendt. Man begyndte at dyrke kautschukplanter, saa foruden Sydamerika deltager nu ogsaa Ostindien, Java, Ceylon og i den sidste tid særlig Afrika i kautschukproduktionen.. Kautschuk (i handelen ofte benævnt „gummi ), kaldes den ind- tørrede melkesaft af mange tropiske planter, særlig af familierne mora- ceæ, aponyceæ og euphorbiaceæ, hvis melkesaft er forholdsvis rig paa kautschuk. De allervigtigste er: siphonia elastica (hevea guyanensis og brasiliensis), der vokser ved Amazonfloden og naar en høide af 20—24 m og en tykkelse af 30—120 cm; endvidere den hurtigvoksende ficus elas- tica i Ostindien og urceola elastica, der paa 5 aar bliver omti. 68 ni høi og 50—75 cm tyk. Man kan af et træ om aaret udvinde 25—30 kg kautschuk. Udvindingen af saften foregik tidligere ved rovdrift, idet træerne simpelthen blev hugget ned, hvorpaa saften blev opsamlet. Nu tappes træet, idet man gjør huller i stammen, hvoraf saften rinder og kan op- samles i tilhængte koppe eller i en fordybning i jorden, der udfores med blade. Et kraftigt træ kan give indtil 21 kg saft og atter med ca. 2 å 3 ugers mellemrum lignende mængder. I Centralamerika gjøi man siksakformige indsnit i barken under grenene. Et træ af 1 ms gjennem- snjt Og 6—8 m’s høide indtil grenenes begyndelse skal kunne give indtil