Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
KOLONIALVARER. 25 sidder to yderagn er; indenfor disse sidder nogle faa (undertiden 1) blomster i torader. De enkelte blomster er omgivet af to inderagner. Indenfor disse findes der ofte 2 a 3 fine skjæl, der danner blomsterdæk- ket Af inderagnerne bærer den yderste, der gjerne er størst, en lang saakaldet snerp. I blomsten sidder der i regelen 3 støvdragere og en frugtknude med 2 grifler; disse har fjærformige ar. Kornfrugten er nød- agtig, hvor imidlertid det tynde frøhus er fastvokset til det indre. En særlig form har maisen med énkjønnede blomster, hvoraf hanblom- sterne staar i enden af straaet og danner en top, medens hunblomsterne sidder i bladhjørnerne i kolber omgivet af store skeder. De almindelige kornarter bliver efter modningen først som sædvan- lig nedmeiel, hvorpaa de afskaarne slraa bindes til neg og opstilles i pyramideform paa marken til eftertørring. Kornene løsnes ved tersk- ning, der gjerne foregaar med maskine. Det terskede korn pudses der- efter for grovere forurensninger og pakkes i sække. I det store forsen- des ogsaa korn løst i jernbanevogne eller i skib. Kornarternes store betydning som næringsmiddel for mennesker og dyr fremgaar af deres chemiske sammensætning: vand__________10-15 % æghvidestoffer . 6—15 „ stivelse indtil . . 76 „ samt lidt cellulose og mineralsalte (aske). Æghvidestofferne er dels plan teal bu min og pi an te casein og dels det vigtige protein, der gjerne kaldes „kleber“ (gluten). Foruden som næringsmiddel har ogsaa kornarterne paa grund af sin høie stivelsegehalt stor betydning som raastof for udvinding af sti- velse og til fabrikation af øl og brændevin. Hvede (Weizen, wheat, froment). Dette er den vigtigste kornart i størstedelen af Europa. Den stam- mer fra forskjellige arter triticum, hvoraf der i løbet af aartusender ved kultur er fremkommet en stor mængde varieteter, hvoraf der er to hoved- arter, rød hvede og hvid hvede. Den almindeligste art er den egentlige hvede (triticum vulgare), der oftest dyrkes som vinterhvede. Kun i de nordligere lande dyrkes so mm er hvede. Den har et langt valseformet, noget firkantet ax, i hvis smaaax der dannes 3 å 4 korn. De talrige afarter falder i to grupper: den mindre udbredte snerphvede, der har lange snerp, og kolbehveden, der er uden snerp. Denne afart, dyrkes i stor udstrækning i Nord- og Mellemeuropa, i Nordamerika og i Chili,