Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

26 KOLONIALVARER. Engelsk hvede (triticum tu/rgidum) har tykke ax med lange snerp, tunge og tykke korn. Den giver udmærket udbytte. Melet er imidlertid fattigt paa gluten. Den dyrkes i England, Frankrig og Spanien og til- dels i Ungarn. En afart er den saakaldte kjæmpehvede med for- grenede ax. Andre arter er: Dverghvede (triticum compactum), der har korte tætte ax. En form med snerp kaldes pins vinhvede. Glashvede (den haarde hvede, triticum durum) har lange, stive snerp. Kornene er haarde, glasagtige og gjennemskinnelige. Den giver et gluten- rigt mel. 7 ■ s , , . Polsk hvede (triticum polomcum) dyrkes i Fig. 10. Middelhavslandene, særlig Spanien; den har lange i, løse agner. JO Hos de ovennævnte hvedearter fakler kornet fjK ved tærskning ud, og agnerne bliver hængende \> mI Üf ve(^smaaaxene- Der gives imidlertid arter, hvor axestilken er oEr/ kKi saa skjør’ at kornene ved tærskning bliver inde- sluttede i smaaaxene, der løsner fra. Agnerne maa wKItF cla senere bringes væk. Hertil hører spelthvede SrW jX (triticum Spelta) med aabnere ax og korn, der er Of sammentrykket fra siden. Den dyrkes som vinter- frugt i Sydtyskland, Schweiz og i Italien. Wm Til denne gruppe hører den saakaldte emmer SØ (triticum dicoccum) med smale frugter. Den be- Wj nyttes som hestefoder og dyrkes i Sydtyskland, Curø KBf/ Schweiz og Serbien. Endvidere: Enkorn (triticum monococcum), der nu kun wT sjelden dyrkes. XI Hver af disse hovedarter dyrkes i en mængde f 1 forskjellige varieteter. Af t. vulgare opfører f. eks. ■ W Körnicke 22 undervarieteter, hvorunder Werner ■ I A Ü -® beskriver 347 sorter. ■ " I Norge dyrkes hvede (sommerhvede) væsent- A ax af kolbehvede, lig i de sydøstlige amter, særlig i Jarlsberg og B ax af spelthvede. Laurvigs amt. Den kan dog modne indtil 65° n. br. Hvededyrkningens betydning for vort lands økonomi er forsvindende. Derimod er indførselen i stigende (i 1902: uformalet hvede kr. 1,361,500, hvedemel: kr. 7,115,700). Hvedekornet er ægformet, rødlig brunt til gult, sjelden guJhvidt. De lyse sorter ansees for de fineste. Kornets hugside har en længde- fure og ryggen en liden kjøl. Den øvre afrundede ende bærer fine, glin- sende haar. I den nedre spidse ende paa rygsiden ligger kimen, udven- dig kjendelig paa den indtrykte flek. Ved gjennemskjæring viser mel-