Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Emne: kemisk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KOLONIALVARER.
massen sig enten hvid og kan let udrives, eller den
kan være hornagtig og glasaglig gjennemskinnelig.
Den første er blød hvede, den anden ha ard eller
glasagtig hve'de. I sidste tilfælde er stivelse-og
æghvidekornene sammenklebet til en fast, gjennem-
skinnelig masse. I første tilfælde er der luft mellem
dem. Den glasagtige er kleberrigere og derfor mere
nærende og giver ogsaa et hvidt og pent mel.
Hektolitervegten af prima hvede er 82 fø,
2den klasses: 78 kg og 3die kvalitets: 76 kg.
Tusindkornsvegten af lufttør hvede er 30 å38$.
Renheden af hvedekorn saavel som af andre
kornarter er af den største vigtighed. Man rede-
gjør for forholdstallet mellem gode, friske korn og de
afbrukne korn og særlig undersøges mængden og
arten af ukrudsfrø. De almindeligste af disse er:
Fig. 11.
Hvedekorn.
a rygsiden, 6 bugsiden,
c tversnit, r rygkjølen,
f furen, m melmassen
(efter Hassac).
’ Klinte (agrostemma Githago), vikker (yicia cracca), marimjelde
(melampyrum), pengegræs (phinanthus), agerredik (raphanus ra-
phanistrum), svimling (lolium temidentum), kornblomst {centaur ea
cyanus), guldmaure {galium verum) og stenfrø (lithospermum arvensé).
Den hos rug almindelige meldrøie {claviceps purpurea) findes sjel-
den. Ofte er dog hveden forurenset med sporer af lave soparter,
f. eks. støv brand (tilletia caries og t. laevis) og kornrust (puccinium
graminis). Saadanne sporer er særlig farlige i saafrø. Nedlægges kornet
flere timer i en 1 °/o’s kobbervitriolopløsning, ødelægges sporernes spireevne.
Fig. 12.
Ukrudfrø af: 1) klinte, 2) vikker, 3) korn-
blomst, 4) pengegræs, 5) marimjelde, 6) svim-
ling, 7) meldrøie (efter Dammer).
Følgende lande dyrker mest
hvede:
Ungarn, Syd-Rusland, De
forenede stater, Canada, Ost-
indien og Australien.
De i handelen gaaende sorter
benævnes gjerne efter produktions-
landet. De vigtigste sorter er:
Ungarsk hvede med smaa
til middelstore korn, fint skal og
høi klebergehalt. Hertil hører:
Banater-, Theiss-, Pester Boden- og
slovakisk hvede.
Donau hvede med smaa korn
og fint skal, af rød farve.
Russisk hvede er meget
haard og al* simplere kvalitet.
Tysk landhvede i forskjel-
b’ge sorter med hvidagtig indtil rød
farve og tykt skal.