Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
KOLONIALVARER. massen sig enten hvid og kan let udrives, eller den kan være hornagtig og glasaglig gjennemskinnelig. Den første er blød hvede, den anden ha ard eller glasagtig hve'de. I sidste tilfælde er stivelse-og æghvidekornene sammenklebet til en fast, gjennem- skinnelig masse. I første tilfælde er der luft mellem dem. Den glasagtige er kleberrigere og derfor mere nærende og giver ogsaa et hvidt og pent mel. Hektolitervegten af prima hvede er 82 fø, 2den klasses: 78 kg og 3die kvalitets: 76 kg. Tusindkornsvegten af lufttør hvede er 30 å38$. Renheden af hvedekorn saavel som af andre kornarter er af den største vigtighed. Man rede- gjør for forholdstallet mellem gode, friske korn og de afbrukne korn og særlig undersøges mængden og arten af ukrudsfrø. De almindeligste af disse er: Fig. 11. Hvedekorn. a rygsiden, 6 bugsiden, c tversnit, r rygkjølen, f furen, m melmassen (efter Hassac). ’ Klinte (agrostemma Githago), vikker (yicia cracca), marimjelde (melampyrum), pengegræs (phinanthus), agerredik (raphanus ra- phanistrum), svimling (lolium temidentum), kornblomst {centaur ea cyanus), guldmaure {galium verum) og stenfrø (lithospermum arvensé). Den hos rug almindelige meldrøie {claviceps purpurea) findes sjel- den. Ofte er dog hveden forurenset med sporer af lave soparter, f. eks. støv brand (tilletia caries og t. laevis) og kornrust (puccinium graminis). Saadanne sporer er særlig farlige i saafrø. Nedlægges kornet flere timer i en 1 °/o’s kobbervitriolopløsning, ødelægges sporernes spireevne. Fig. 12. Ukrudfrø af: 1) klinte, 2) vikker, 3) korn- blomst, 4) pengegræs, 5) marimjelde, 6) svim- ling, 7) meldrøie (efter Dammer). Følgende lande dyrker mest hvede: Ungarn, Syd-Rusland, De forenede stater, Canada, Ost- indien og Australien. De i handelen gaaende sorter benævnes gjerne efter produktions- landet. De vigtigste sorter er: Ungarsk hvede med smaa til middelstore korn, fint skal og høi klebergehalt. Hertil hører: Banater-, Theiss-, Pester Boden- og slovakisk hvede. Donau hvede med smaa korn og fint skal, af rød farve. Russisk hvede er meget haard og al* simplere kvalitet. Tysk landhvede i forskjel- b’ge sorter med hvidagtig indtil rød farve og tykt skal.