Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XV. Fodermidler og
gj ødningsstoffer.
A. Fodermidler.
(Futter, fodder, fourr age).
Næringsmidler for husdyrene er dels de paa stedet avlede produkter
som græs, roer o. s. v. og dels industrielt affald af forskjellig slags som
oljekager, klid etc. Foderstoffernes værdi afhænger af indholdet af nærings*
stoffer og deres fordøielighed samt af et større eller mindre indhold af
fremmede bestanddele og disses art, idet enkelte kan være meget skade-
lige, medens andre igjen uden at være skadelige kan nedsætte varens
næringsværdi. Foderstofferne indeholder: fedt, kvælstofholdige le-
gemer (æghvidestoffer, protein) og saakaldte kvælstoffrie ekstrak-
tivstoffer, der gjerne er kulhydrater (sukker og stivelse etc.) og disse
nærstaaende forbindelser. Forøvrigt findes der altid i foderstofferne
vekslende mængder vand, træstof (cellulose) og aske (mineralbestand-
dele). Man regner næringsforholdet mellem kulhydrater : fedt : æghvide-
stoffer som 1 : 2.5 : 5. Noget af cellulosen fordøies af drøvtyggere,
naar den er i passende, fint fordelt tilstand, medens mineralstofferne
(fosforsyre, kaik og kali) for største delen gaar i gjødselen. For at be-
dømme et foderstofs værdi er det nødvendigt at kjende dets chemiske
sammensætning. Analyserne bør være udført efter ensartede methoder.
og saadanne er i de forskjellige lande fastslaaede; ligeledes methoden,
hvorefter prøven skal udtages. Det er af særlig betydning, at det, der
indsendes til chemisk analyse, er en virkelig gj en ne msni ts prø ve og
ikke taget ud af et tilfældigt godt eller slet parti af varen, der her som
ofte ellers kan være adskillig uensartet.
De forskjellige foderstoffer kan efter oprindelse og indhold deles i
forskjellige grupper, der kan være meget afvigende, medens de enkelte
foderstoffer indenfor hver gruppe ofte kan være meget lige. Et foder*
stof, der er særlig rigt paa en enkelt bestanddel, men fattig paa de-
øvrige nødvendige næringsemner, siger man er ensidigt.