Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

FODERMIDLER OG GJØDNINGSSTOFFER. 485 Sættes næringsværdien af 1 kg sukker som enhed (næringsenhed) repressiverer 1 kg fedt og 1 kg æghvidestoffer i henhold til det før nævnte 2.5 resp. 5 næringsenheder. Kjender man foderets chemiske sammensætning, kan man udregne, hvormange næringsenheder 100 kg af de forskjellige foderstoffer indeholder. Saadanne beregninger er dog kun omtrentlige, men kan give vink, om næringen er meget billig eller dyr. De vigtigste grupper af foderstoffer er: 1) Kornsorterne (p. 24): hvede, rug, byg, havre, boghvede, mais og ris er udmerkede kraftfodermidler, rug og byg særlig til svin, havre som melkefoder og hestefoder. Hvede og ris er dog lidet anvendt. 2) Bælgfrugterne (p. 37) omfattende erter, bønner, vikker og lu- piner er særlig rige paa æghvidestoffer (2 å 3 gange saa meget som kornarterne) og kræver tilskud af sukkerrigt foder; de egner sig mindre som melkefoder, maaske med undtagelse af bønner. Denne gruppe foder- stoffer spiller dog for tiden en mindre rolle, da man nu har billig æg- hvide i oljekager. 3) Klid (p. 49), væsentlig af hvede, rug, byg, boghvede, mais og ris, er en fællesbenævnelse for skaldele fra mel- og grynfabrikationen. Det indeholder frøskaller og en del vedhængende frøhvide og ofte avner samt mere eller mindre stivelse. Næringsværdien er omtr. som hos lige vegt korn. Det er særlig hvede- og rugklid, der anvendes. 4) Maltspirer, mask og drank har ogsaa stor betydning paa steder, der ligger i nærheden af bryggerier og brænderier. Maltspirer (p. 127) er rige paa kvælstofholdige stoffer. Mask, affaldet fra bryggerierne (p. 128), er meget vandholdig og bringes undertiden i handelen i tørret tilstand. Drank, affaldet fra brænderierne (p. 138), indeholder meget vand, virker slappende og giver ikke særlig god melk. 5) Oljekager er oljeholdige frø, hvoraf oljen er udpresset; men de inde- holder endnu adskilligt fedt og er meget rige paa æghvidestoffer, og maa derfor anvendes sammen med foderstoffer, der er rige paa kulhydrater. Det er særlig rapskager (p. 468), linkager (p. 464), solsikkekager (p. 466), bomuldsfrøkager (p. 470), jordnødkager (p. 470), hampe- frøkager (p. 465), sesam- og kokusnødkager (p. 462), der er af betydning. 6) Græs- og grøntfoder har en meget vekslende næringsværdi dels efter planternes art, jordbunden, veirliget, rnodenhedsgraden o. s. v. Hø er tørret og delvis gjæret grøntfoder. Ensilage er sterkt sammen- presset grøntfoder. Halm er nærmest fyldestof i foder, men kan, naar den er ung, indeholde adskillig næring og bliver delvis fordøiet sammen med andet næringsrigt foder. Avner bruges sammen med hakkelse (ophugget halm). 7) Rodfrugter er de opsvulmede kjødagtige, saftige plantedele som runkelroer, gulrødder, turnips, kaalrabbi og poteter; de ei- let fordøielige, men sterkt vandholdige, rige paa kulhydrater, men fattige