Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Emne: kemisk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FODERMIDLER OG GJØDNINGSSTOFFER.
485
Sættes næringsværdien af 1 kg sukker som enhed (næringsenhed)
repressiverer 1 kg fedt og 1 kg æghvidestoffer i henhold til det før
nævnte 2.5 resp. 5 næringsenheder. Kjender man foderets chemiske
sammensætning, kan man udregne, hvormange næringsenheder 100 kg
af de forskjellige foderstoffer indeholder. Saadanne beregninger er dog
kun omtrentlige, men kan give vink, om næringen er meget billig eller
dyr. De vigtigste grupper af foderstoffer er:
1) Kornsorterne (p. 24): hvede, rug, byg, havre, boghvede,
mais og ris er udmerkede kraftfodermidler, rug og byg særlig til svin,
havre som melkefoder og hestefoder. Hvede og ris er dog lidet anvendt.
2) Bælgfrugterne (p. 37) omfattende erter, bønner, vikker og lu-
piner er særlig rige paa æghvidestoffer (2 å 3 gange saa meget som
kornarterne) og kræver tilskud af sukkerrigt foder; de egner sig mindre
som melkefoder, maaske med undtagelse af bønner. Denne gruppe foder-
stoffer spiller dog for tiden en mindre rolle, da man nu har billig æg-
hvide i oljekager.
3) Klid (p. 49), væsentlig af hvede, rug, byg, boghvede, mais og
ris, er en fællesbenævnelse for skaldele fra mel- og grynfabrikationen.
Det indeholder frøskaller og en del vedhængende frøhvide og ofte avner
samt mere eller mindre stivelse. Næringsværdien er omtr. som hos lige
vegt korn. Det er særlig hvede- og rugklid, der anvendes.
4) Maltspirer, mask og drank har ogsaa stor betydning paa steder,
der ligger i nærheden af bryggerier og brænderier. Maltspirer (p. 127)
er rige paa kvælstofholdige stoffer. Mask, affaldet fra bryggerierne
(p. 128), er meget vandholdig og bringes undertiden i handelen i tørret
tilstand. Drank, affaldet fra brænderierne (p. 138), indeholder meget
vand, virker slappende og giver ikke særlig god melk.
5) Oljekager er oljeholdige frø, hvoraf oljen er udpresset; men de inde-
holder endnu adskilligt fedt og er meget rige paa æghvidestoffer, og maa
derfor anvendes sammen med foderstoffer, der er rige paa kulhydrater.
Det er særlig rapskager (p. 468), linkager (p. 464), solsikkekager
(p. 466), bomuldsfrøkager (p. 470), jordnødkager (p. 470), hampe-
frøkager (p. 465), sesam- og kokusnødkager (p. 462), der er af
betydning.
6) Græs- og grøntfoder har en meget vekslende næringsværdi dels
efter planternes art, jordbunden, veirliget, rnodenhedsgraden o. s. v. Hø
er tørret og delvis gjæret grøntfoder. Ensilage er sterkt sammen-
presset grøntfoder. Halm er nærmest fyldestof i foder, men kan, naar
den er ung, indeholde adskillig næring og bliver delvis fordøiet sammen
med andet næringsrigt foder. Avner bruges sammen med hakkelse
(ophugget halm).
7) Rodfrugter er de opsvulmede kjødagtige, saftige plantedele som
runkelroer, gulrødder, turnips, kaalrabbi og poteter; de ei-
let fordøielige, men sterkt vandholdige, rige paa kulhydrater, men fattige