Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

FODERMIDLER OG GJØDNINGSSTOFFER. o 8 490 saa raskt som den opløselige. Den er opløselig i citronsyre („citratløselig“). Endelig kan fosforsyren være i uopløselig form; men denne vil først efter mange aars forløb helt tilgodegjøres. Thomasfosfat (Thomasmel). Ved udvindingen af flusjern og flusstaal efter den basiske methode (p. 290) faaes som biprodukt en slag, hvori rujernets fosfor er overgaaet som fosforsur kalk og fosforsurt jernoksydul. Denne „Thomasslag“ inde- holder i middel 17 % fosforsyre, 49.6 °/o kalk, 9.8 % jernoksydul, 8.0 % kiselsyre, 4.7 % magnesia og lidt mangan, lerjord, svovl og svovlsyre. I modsætning til, hvad man først antog, viser jernet og svovlet ingen skade- lige virkninger, og man behøver kun at pulverisere produktet fint, (noget der gjerne gjøres i kuglemøller), for at faa et udmerket gjødningsstof, der indeholder fosforsyre i uopløselig form (men for største delen citrat- løselig). Produktet sælges efter gehalt af saadan citratopløselig fos- forsyre. Endskjønt denne ikke resorberes saa raskt som superfos- fatets, optages det forholdsvis hurtig, vaskes ikke let ud af jordbunden og egner sig derfor netop, hvor man ønsker en noget varigere virkning. Paa grund af sin billigere pris (ca. 2/s af superfosfats) er Thomasfosfat et meget efterspurgt gjødningsstof, der gaar i handelen som et graa- brunligt, fint, tungt pulver. Staldgjødning. Dette er husdyrenes ekskrementer og indeholder alle de for plan- terne nødvendige næringsstoffer og som oftest i et passende blandings- forhold. Desuden findes der betydelige mængder af cellulose, der uden selv at være næringsemne dog øver en meget gavnlig indflydelse paa jordens fysiske beskaffenhed, foruden at den øger jordens humusmængde. Næringsstofferne er i den friske gjødsel bundet i organiske forbindelser, men optages let af planterne, efterat have gjennenigaaet forskjellige gjæringsprocesser, der allerede begynder i fjøset eller stalden, fortsætter i møddingen og fuldbyrdes paa marken. Det er af stor betydning at opbevare ekskrementerne paa en passende maade for at undgaa for stort tab ved gjæringsprocesser, der særlig gaar ud over kvælstoffet og de humusdannende stoffer derved, at bl. a. ammoniak og kulsyre und- viger. Disse gjødningsstoffer har en meget stor vandgehalt og egner sig derfor mindre til længere transport. Lokalt er de dog af den største økonomiske betydning, hvad der let vil indsees, naar det erindres, hvilke mængder det her gjælder aar om andet og man betænker, at produkterne haves gratis. En hest giver saaledes pr. aar ca. 7000 kg faste ekskrementer 2000 kg urin, en ko 9000 kg 4~ 3500 kg, et faar 400 kg 4- 200 kg, et svin 1000 kg -|~ 700 kg. Sammensætningen er meget vekslende. Som