Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
 FODERMIDLER OG GJØDNINGSSTOFFER. 491 eksempel anføres hornkvægets faste ekskrementer: Vand ca. 75%, kvæl- stof 0.43 %, fosforsyre 0.18%, kali 0.55 %. Det gjennem foderet optagne kvælstof gjenfindes i gjødselen i en mængde af ca. 85 %, fosforsyre og kali lige til 98—99 %. Latrinegjødsel. Dette er menneskers ekskrementer og urin. Da de er meget rige paa kvælstof, der særdeles let optages af planterne, har de stor, lokal be- tydning. Man regner, at et menneske pr. aar i gjennemsnit afgiver 50 lig ekskrementer og 450 kg urin, tilsammen indeholdende ca. 5.3 lig kvælstof, 1.2 kg fosforsyre og l.l kg kali til en værdi af ca. 5 kr., men kun en liden del bliver i byerne tilgodegjort. Man har forsøgt at inddampe ekskremen- terne for saaledes at faa et transportabelt og næsten lugtfrit produkt (pou- drette) dog endnu kun i mindre skala. Paa landet tilgodegjøres latrine- gjødselen dog bedre og bliver der gjerne blandet med staldgjødsel. Guano og guanofosfat. Guano er væsentlig fugleekskrementer, hvoraf der langs kysterne i Peru og paa omliggende øer i regnløse strøg mellem 19—32° s. br. findes mægtige leier — indtil 50 m dybe. Disse er dannet af udtøm- melser fra de der i uhyre mængder levende (eller nu uddøde) maager, saksnæb, pelikaner, dronter o. s. v.; de underste lag er ofte udtømmelser fra sælhunde og søløver. Peruguano er et lysebrunt pulver, indeholdende hvide, jordagtige klumper af fuglemumier, forstenede æg, sand o. s. v., hvilke for en stor del fraskilles, før guanoen bringes i handelen. Lugten er ammoniakalsk med en eiendommelig bilugt. Den bestaar af fosforsur kalk og fosforsur magnesia, oksalsur og urinsur ammoniak samt svovlsurt kali og svovlsurt natron. De vigtigste sorter peruguano er: den oprindelig Chincha-guano, men nu mest Tarapaca-guano. Hvad der i handelen kaldes peruguano er ofte guano fra Bolivia og Chili; denne sidste er af ringere kvalitet. Tarvelig er ogsaa patagonisk og egyptisk guano. Afrikansk guano fra Ischaboøerne holder 8—13% kvælstof og 11—20 % fosfor- syre. Da fosforsyren i guano bliver uopløselig, naar der kommer meget vand til, og den i tør tilstand virker meget langsomt, pleier man som regel at behandle den med svovlsyre, hvorved fosforsyren gaar over i opløselig form. Som saadan opløst guano sælges nu omtrent al guano. Dens fosforsyre er her tilstede som sur fosforsur kalk, og næsten alt kvælstoffet er i form af svovlsur ammoniak; den dannede svovlsure kalk (gibs) binder vand, saa produktet danner et tørt pulver, der er lettere at behandle end den raa guano. Hos os gaar der i handelen opløst peruguano med garanteret 9 % opl. fosforsyre og 8% kvælstof; den indeholder desuden 1—2 % kali.