Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

XVI. Smykkestene. Smykkestene kan inddeles i ædelstene og halvædelstene, uden at det dog er muligt at trække er skarp grænse mellem disse. Ædel- stene falder atter i flere afdelinger, i stene af forskjellig rang. Denne inddeling er imidlertid svævende, bl. a. af den grund, at en stens værdi ofte kan være afhængig af en vekslende mode. Betingelserne for, at et mineral skal kunne faa betydning som smykkestene, er flere: Haard heden maa være saa betydelig, at ikke stenen let faar ridser og slides. Farven bør være saa vakker som muligt, eller stenen kan være farveløs, men bør i saa fald have stor lysbrydningsevne. Glansen bør være fremtrædende. For opnaaelse heraf slibes og poleres stenene. Sj el den hed forlanges, da ellers stenen kan blive hvermands eiendorn. Stenens bearbeidelse er af stor betydning, da den raa sten ofte kan være nok saa uanseelig. Først sages stenen til sin omtrentlige form. Mindre sikkert erholdes denne ogsaa i mange tilfælder ved spaltning med meisel. Derefter følger slibningen, hvorved stenen trykkes mod et underlag bestaaende af en støbejerns- eller kobberplade bestrøet med et slibepulver (smergel, dianiantstøv o. s. v.), der er udrørt i vand eller olje. Herved faar stenen sin endelige form. Affaldet som splinter og pul- ver benyttes som slibepulver for andre ædelstene. Poleringen udføres for haand eller paa roterende skive med polerpulver i finest mulig form. (seet ovenfra). Brillant. Fig. 222. (seet fra siden). (Efter Erdmann König). Af almindelige former og snit kan nævnes: 1. Brillantsnittet (fig. 222). Denne form egner sig sær- lig for farveløse stene og bringer en udmerket lyseffekt. Det be- staar af: 1) overdelen (krone, pavillon), 2) underdelen (cülasse) og 3) rundisten, hvilken sidste