Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

SMYKKESTENE. 495 gjerne er skarp og har form af en afstumpet firkant eller elipse. Brillantens overdel skal udgjøre Vs, underdelen 2/b af stenens høide. Kronen dannes af de slebne sideflader, facetter og af tavlen, der be- grænser den oventil. Tilsvarende denne paa undersiden findes en liden flade (caletten), der sammen med facetterne begrænser undersiden. Tav- lens tversnit — 4/9 af rundistens største tvermaal, caletten = Ve af lavlen. Facetterne paa tavlen kaldes stjernefacetter, rundistens tver facetter. Efter antal af facetter benævnes brillanten dobbelt, tre- dobbelt brillant o. s. v. Indfatningen af brillanter foregaar altid ved rundisten, saaledes at baade over og underdelen er fri (indfatning å jour). Er stenen kun sleben oventil som brillant, Fig og ingen underdel findes, kaldes den bril- ion et eller halvbrillant. 2. Rosetten (rosen) (fig. 223). Denne er nedentil begrænset af en plan flade, hvorover der hæver sig to overhin- anden staaende rækker af facetter til en pyramide. Denne form egner sig særlig for flade, ikke altfor smale stene. To ro- setter med fælles grundflade kaldes brio- lette og pendeloque. 3. Tavlesnittet (fig. 224) egner sig for flade, gjennemsigtige, gjennemskinne- lige eller farvede stene. 4. Trappesnittet (fig. 225) dannes af lange og smale flader, der gaar trappeformig til tavlen og caletten. Dette snit egner sig godt for mange farvede stene. 5. Blandede snit kan være kombinationer af trappesnit med brillantfacetter; disse egner sig bl. a. godt for stene, hvor en eller anden feil skal dækkes ved slib- Fig. 226 . . ningen. 6. Muslingsnittet (en cabochon, fig. 226) er enten plankonveks eller dobbeltkonveks og egner sig særlig for halvgjennem- Muslingsnit. sjgtige stene eller i tilfælde for stene, der viser særlig saadanne snit kan der ogsaa anbrin- Undertiden kan stenen være indhulet. Roset. Fig. 221. Tavlesnit. (Efter Erdmann König). Trappesnit. (Efter Erdmann König). farve- eller lysforandringer. Paa ges en række facetter ved basis. Bastardformer er kombinationer af foregaaende. Kappgut er stene med uregelmæssige facetter. Gemmer er graverede stene. Er figuren dannet ved fordybninger kaldes de in ta g li er, er de fremstaaende har man kaméer.