Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Emne: kemisk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SMYKKESTENE.
495
gjerne er skarp og har form af en afstumpet firkant eller elipse.
Brillantens overdel skal udgjøre Vs, underdelen 2/b af stenens høide.
Kronen dannes af de slebne sideflader, facetter og af tavlen, der be-
grænser den oventil. Tilsvarende denne paa undersiden findes en liden
flade (caletten), der sammen med facetterne begrænser undersiden. Tav-
lens tversnit — 4/9 af rundistens største tvermaal, caletten = Ve af
lavlen. Facetterne paa tavlen kaldes stjernefacetter, rundistens
tver facetter. Efter antal af facetter benævnes brillanten dobbelt, tre-
dobbelt brillant o. s. v. Indfatningen af brillanter foregaar altid ved
rundisten, saaledes at baade over og underdelen er fri (indfatning å jour).
Er stenen kun sleben oventil som brillant, Fig
og ingen underdel findes, kaldes den bril-
ion et eller halvbrillant.
2. Rosetten (rosen) (fig. 223).
Denne er nedentil begrænset af en plan
flade, hvorover der hæver sig to overhin-
anden staaende rækker af facetter til en
pyramide. Denne form egner sig særlig
for flade, ikke altfor smale stene. To ro-
setter med fælles grundflade kaldes brio-
lette og pendeloque.
3. Tavlesnittet (fig. 224) egner sig
for flade, gjennemsigtige, gjennemskinne-
lige eller farvede stene.
4. Trappesnittet (fig. 225) dannes af lange og smale flader, der
gaar trappeformig til tavlen og caletten. Dette snit egner sig godt for
mange farvede stene.
5. Blandede snit kan være kombinationer af trappesnit med
brillantfacetter; disse egner sig bl. a. godt for stene, hvor en eller anden
feil skal dækkes ved slib-
Fig. 226 . .
ningen.
6. Muslingsnittet
(en cabochon, fig. 226) er
enten plankonveks eller
dobbeltkonveks og egner
sig særlig for halvgjennem-
Muslingsnit. sjgtige stene eller i tilfælde
for stene, der viser særlig
saadanne snit kan der ogsaa anbrin-
Undertiden kan stenen være indhulet.
Roset.
Fig. 221.
Tavlesnit.
(Efter Erdmann König).
Trappesnit.
(Efter Erdmann König).
farve- eller lysforandringer. Paa
ges en række facetter ved basis.
Bastardformer er kombinationer af foregaaende.
Kappgut er stene med uregelmæssige facetter.
Gemmer er graverede stene. Er figuren dannet ved fordybninger
kaldes de in ta g li er, er de fremstaaende har man kaméer.