Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

SMYKKESTENE. 499 Fig. 229. 10 Naturlig størrelse af diamanter V2, 1, 2, 5 og 10 karat. (Efter Bauer). Prisen kan nu omtrent udtrykkes efter formelen: (>« + 2)X^Xj> = -P, hvor m betyder karatvegten, p betyder prisen paa 1 karat og P betegner den hele stens værdi. Produktionen af diamanter i de sydafrikanske miner andrager til omtrent 3 millioner karat om aaret til en værdi af ca. 90,000,000 kr. Forfalskninger af diamant er meget almindelig. Som diamanter udgives ofte: vandklare korunder (h. 9, sp. v. 3.9—4.0), farveløse spi- neller (h. 8, sp. v. 3.5), vandklare topaser (h. 8, sp. v. 3.5), slavedia- manter, „vanddraaber“, glødede zirkoner („Maturadiamanter“) (h. 7.5, sp. v. 4.6—4.7), turmaliner (h. 7.5, sp. v. 3.1), ofte berg krystal, („Marmoroscher diamanter“) (h. 7, sp. v. 2.6), men oftest strass (h. 5.5, sp. v. 2.5 4.2). Undertiden kan diamanter være sammenkittet af 2 eller flere mindre stene, ligesom doubletter (p. 496) ikke er ualmindelige. Ridser i diamant gjøres undertiden usynlige ved ifyldning af frisk løg- saft, der har samme lysbrydning som diamanten. Kunstig fremstilling af diamanter er endelig lykkes Moissan (1893), der ved afkjøling af kulstof opløst i smeltet jern under et enormt tryk, faar kulstoffet til at udskilles som farveløse krystaller, der er iden- tiske med diamant. Disse er imidlertid af saa smaa dimensioner, at de endnu ingen merkantil betydning har faaet. Bor diamanter er kry- stalliseret bor; de skal i haardhed overgaa diamanter; men fortiden har de ingen praktisk betydning. De største bekjendte diamanter fra Ostindien er en 300 k tung usleben diamant, som eies af rajahen af Matun paa Borneo, endvidere „Pitt“ eller „regenten“, fransk kronjuvel (oprindelig 410, nu 1363/i k). En eiendomme- lig diamant er den pendeloquelignende „Toskaner“ i det østerrigske skat- kammer, ISSVß k. Berømt er „Kohinor“ eller lysbjerget, engelsk kronjuvel, der efter 2 ganges slibning veier 1O6V16 k. Dens høide er 13V2 mm, under- delen er 10 mm, rundisten 30 og 32 mm i tversnit. Bekjendt er ogsaa „Orlow“ i St. Petersburg (1043/* k) og „Jeban Grhir Schah“ i schaben af Persiens hovedbedækning (1159/16 k). Den største diamant fra Brasilien er „Sydens stjerne“ (125 k), og er 19 mm høi. Rubin og safir. (Rubin, ruby, rubis og Safir, sapphire, saphir). Disse ædelstene, der i værdi kommer paa høide med, ja i vakre eksemplarer endog overgaar diamanten, er varieteter af mineralet