Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
508 SMYKKESTENE. dybde af omtrent 5 m under havniveauet. Udvindingen foregaar nu for største delen bergmandsrnæssig med store gruber og schakter. Adskil- lig rav vindes ogsaa ved opfiskning, stagning og opmudring, ligesom en del ved storme kastes op paa stranden. Det rensede rav sorteres omhyggelig efter farve og form. Man ad- skiller: 1) Sortiments eller hovedstykker er rene, gjennemsigtige, af vegt 160—200 g og derover. 2) Tøndestene 8 til 160 g tunge. 3) Kno tel er mindre. 4) Fernisstene, sandstene o. s. v. er endnu mindre og uklare. Stykkernes størrelser angives efter nummere (1—7). Rav forsendes i fade af 25, 50 og 100 kg’s vegt; udsøgt vakker vare sælges i sækker af 3—5 kg. Prisen varierer meget. Bedste kvalitet koster 200—250 kr. pr. kg, simplere 20 å 30 kr. Den største mængde rav benyttes til spids paa cigar-, cigaret- og pibemundstykker, en industrigren, der har sit hovedsæde i Wien. En del rav — særlig de klare stykker — forarbeides ogsaa som smykker enten med brillant- eller rosetsnit eller som runde perler med eller uden facetter, optrukket paa snor. Saadanne halsbaand er særlig attraaede af mindre kultiverede folkeslag, hos hvem de benyttes i tuskhandelen. Hovedeksportstederne er Tyrkiet, Afrika og Amerika samt Sydhavsøerne og Indien. Affald benyttes til fremstilling af lak (bernstenslak). Rav farfalskes paa mange maader. Særlig anvendelse hertil har kopalharpiks (p. 417), som i udseende og haardhed staar rav meget nær. Den smelter imidlertid lettere og er tyngre opløselig i ether end egte rav. Nu kommer der imidlertid ofte i handelen kopalharpiks tilsat med forskjellige stoffer, ja endogsaa med indsmeltede insekter eller plantedele for yderligere at skuffe. Ambroid eller pres rav faar man ved at presse sammen udvalgt ravaffald under høit tryk ved ca. 200° C. Gul celluloid og gult glas udgives ogsaa for rav. Det første kan erkjen- des paa kamferlugten, det andet paa den større haardhed. Gagat (sort rav, jet). Gagat er en af jordbeg gjennemtrængt brunkul. Det har musligt brud, fløielssort farve og giver med kali en brun væske. H. = 3—4; sp. v. 1-2—1.4. Det findes i Würtemberg, Kurhessen, England, Frankrige o. s. v. Engelsk kannelkul bliver ofte bearbeidet til smykkesager og ud- givet for gagat (sorte koraller). Kunstig fremstilles sort rav ved presning af ravaffald sammen med en sort farve. Som mundstykker benyttes ofte haardt gummi (ebonit). De almindelige sørgesmykker, der gaar i handelen under navn af jet, er kun sort glas.