Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
SMYKKESTENE. 509 Lazursten (lapis lazuli). Dette ugjennemsigtige, oftest dybblaa mineral forekommer i drøie masser i Hindukusch og i nærheden af Baikal s øen. Lyseblaa lazur- sten kommer fra Chili. Kun de mørkeste stykker slibes. Snittet er gjerne tavle eller en cabochon. Den anvendes til mindre arbeider (bi- jouterier) og som indlægningssten. Tidligere pulveriserede man stenen og benyttede pulveret som blaa farve — naturlig ultramarin. I syrer er den opløselig under udvikling af svovlvandstof. Malachit. Dette mineral er grønt, ugjennemsigtigt, ofte med agatlignende teg- ninger. H. — 3.5, sp. v. 3.7. Chem. indhold: basisk kobberkarbonat. Slibeværdig malachit findes i kobberleierne ved Nishnij-Tagilsk i Ural. Den slibes til forskjellige galanterivarer og til forskjellige ind- lægsarbeider; som smykkesten slibes den en cabochon. Hämatit eller blodsten. Dette mineral, jernglans, krystalliserer heksagonalt. H. = 4—5, sp. v. 4.8. Kirsebærrød til dyb mørkerød og staalgraa. Stregen: rød. Slibeform en cabochon, tavle eller perler. De vakreste stene kommer fra Bilbao og benyttes bl. a. som sørgesmykker. Obsidian er en slags vulkansk glas med musligt brud og glasglans. Sp. v. 2.3. Haardhed = 6—7. Den er gjennemskinnelig paa kanterne, undertiden ogsaa gjennemsigtig. Farven er oftest sort, undertiden brun, grøn, gul, rød og hvid. Den kommer fra Island, de lipariske øer, Ungarn, Böhmen, Mexiko o. s. v. Tillæg: Perler. (Perlen, pearls, perles). Egte perler er sygelige dannelser af rund, oval eller kantede former. De udskilles i den egte perlemusling (meleagrina margaritafera Lam.) og bestaar væsentlig af kalciumkarbonat, der ligger i tynde, koncentriske lag, hvorved den mathvide farve fremkommer, der kan spille i graat, blaat, rødt, grønt og sort. Perlerne er enten fastvoksede til skallerne, eller ligger frit. I midten af perlen findes altid et fremmed legeme, om hvilket lagene har dannet sig. De blaaagtige, hvide, gule og rødfarvede perler er de kostbareste. Vakrest er de orientalske fra Madras, Ceylon, den persiske bugt og Japan. Steder, hvor perlemuslingen forekommer i større mængder, kaldes perlebanker, der i regelen ligger paa en dybde af