Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
510 SMYKKESTENE. 10—15 m; det er imidlertid kun i de færreste muslinger, at perler findes. Perler af usædvanlig størrelse kaldes parangonperler, dernæst kom- mer stykkeperler, som sælges enkeltvis og lodperler, der sælges efter vegt; støvperler er de mindste og lidet værdifulde. Ganske runde perler er de kostbareste og kaldes draabeperler; aflange kal- des pæreperler og de uregelmæssige baroqueperl er. Varen sæl- ges efter karatvegt, og for større eksemplarers pris gjælder lignende bereg- ninger som for diamanter. Paa grund af den ringe haardhed for- svinder med tiden perlernes glans og farvespil, især ved temperatur- forandringer. Perler samles af dykkere, der stuper ud fra baaden forsynet med et kurvlignende net, en kniv og en stor sten. Naar han har naaet bunden, slipper han stenen og kryber omkring og fylder nettet. Efter omtrent et minuts forløb hales han raskt op. Muslingerne nedlægges saa i tønder, hvori de gjennemgaar en forraadnelsesproces, hvorefter perlerne, hvoraf der kan være flere i en musling, udvaskes med vand. Chineserne skal forstaa kunsten at opdrætte perler, idet de indlægger i perlemuslingen smaa sandkorn eller lignende, der efter nogen tids forløb vil overtrækkes med perlesubstans. Rent undtagelsesvis kan perler naa en meget betydelig størrelse, som f. eks. den, der blev udstillet paa Londonerudstillingen i 1862 og veiede ca. 100 g. De største perlefiskerier drives i den persiske bugt, hvor der er beskjæftiget ca. 8000 dykkere; dernæst kommer Vestaustralien. Hovedhandelspladsene er Paris, London og Hamburg. Flodperler af flodperlemusiingen (unio margaritafera L.) kan i skjønhed ofte staa paa høide med orientalske perler. Flodperle- muslingen forekommer i floder og bækker i Europa, Nordamerika og Asien og er heller ikke sjelden i Norge. Uegte perler er ganske tyndvæggede glaskugler, der indvendig er over- trukket med perleessens og derpaa udfyldt med voks. Perleessens, der kan give falske perler en skuffende lighed med egte, faaes ved at ryste skjællene af en karpeart med vand, vaske det fine bundfald og tilblande lidt husblas. Til 1 kg perleessens udfordres der skjæl fra 36 til 40,000 fiske. Romerske perler er dreiet af alabast og derpaa dyppet i voks og over- trukket med perleessens; de er lidet holdbare. Kunstige perler af glas eller metallegeringer er en ikke liden artikel (guldperler, staalperler o. s. v.). Ligesaa perler fremstillet ved (Wining af tænder, koraller, stennødder, alabast o. s. v. Perlemor. (Perlmutter, mother of pearl, nacré). Perlemor er den indvendige side af skallerne, væsentlig af den egte perlemusling og flodperlemuslingen. Den bestaar hovedsagelig af samme substans som perler, men kan paa grund af lagdelingen, der vil træde tydelig frem, ikke dreies til perler, da der paa to sider ikke vil fremkomme perlemorglans. De vigtigste sorter: