Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

DIVERSE VARER. 521 Det kommer i betydelige mængder fra Øst- og Vestafrika og fra Kap- landet. Tænderne bliver indtil 2 m lange og veier 30—90 kg-, de mindste fra hunelefanten og fra unge dyr kaldes „criveller“ („escriveller“). Tanden er svagt krummet; ved basis er der en kegleformig udhulning for tand- sækken (pulpa), af hvilken der gaar en mørk stribe gjennem tandens hele længde. Hovedmassen bestaar af tandsubstans (dentin), der er let at bearbeide, antager en smuk politur oger meget elastisk, men bliver gul med tiden. Meget karakteristisk er de paa tversnittet let synlige „Schregerske linier“, der danner netformige tegninger med rhom- bisk mellemrum. Disse tegninger benævnes „guillochering“, der ogsaa tydelig kan iagttages paa forarbeidede gjenstande. Tynde blade af elfenben lader sig let erkjende under mikroskopet ved de fine regelmæssige, bølgeformige kanaler af 1 —1.5 gs bredde. Disses for- løb muliggjør erkjendelsen af elfenben ligeoverfor tandben af andre dyr. I handelen skjelner man mellem det haarde, noget gjennemskinnelige levende eller glasben og det bløde, ugjennemskinnelige døde eller saa- kaldte melk eb en, der kun faaes fra Østafrika. Mindre betydning har tænder af den indiske elefant. Mammut- elfenben faaes i betydelige mængder fra Sibirien og skriver sig fra tæn- derne af den forlængst uddøde mammut. De er sterkere krummet end elefanttænder, ofte spiralförmig og er 3—4 m lange og indtil 200 kg tunge. Det er en simplere sort elfenben paa grund af dets sprødhed og haardhed. Ogsaa andre pattedyrs store tænder benyttes som elfenben, f. eks.: Flodhestens {hippopotamus amphibius) store, halvrunde, krumme hjørnetænder. De er indtil 60 cm lange og sterkt furet; tandsubstansen her er ren hvid, gulner ikke, er meget haard og forsynet med fin guillochering. Materialet, der kommer fra Afrikas indre over Nillandene, er meget skattet af dreierne. Hvalrossens {trichecus rosmarius) øvre hjørnetænder. De er 50— 100 cm lange og svagt krummet, lidt sammentrykte fra siderne. Deres indre kan ikke anvendes. Narhvalens (monodon monoceros) 2—3 m lange rette, skarpt til- spidsede og spiralförmig dreiede stødtand fra overkjæven. Kaskelottens (phyceter macrocephalus) 8—15 cm lange, stump kegle- formige tand fra underkjæven. Elfenben benyttes særlig til billardboller, knivskafte, kamme' og klavertuster, desuden til knapper, smaa pyntegjenstande o. s. v. Elfen- ben eftergjøres i celluloid; ^saadanne produkter har regelmæssige, para- lelle striber og kamferlugt (ved gnidning). Det vigtigste marked for elfenben er London og Hamburg. Ben (knokler). Medens de mindre ben hos slagtedyr benyttes til fabrikmæssig frem- stilling af benfedt, benlim, benkul (spodium), benaske og superfosfat, tjener de grovere ben som laarben, skulderblad, ribben o. s. v. af drøv- tyggere og heste som materiale for mange dreierarbeider. Det er imid- lertid kun de tætte og faste ydre vægge, der kan benyttes, idet knok-