Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

 522 DIVERSE VARER. lernes indre dannes af et noget svampet ben væv. Før forarbeidelsen bliver benene spaltet, renset og delvis befriet for fedt. Ved ud- skjæring for haand eller paa dreierbænk fremstiller man deraf knapper, knivskafte o. s. v. Saadanne varer kan allerede med blotte øie let skjelnes fra elfenben, da de mangler guillochering og har længdekanaler. Ved mikroskopets hjælp kan selv det mindste stykke erkjendes. Benene er nemlig gjennemtrukket af tynde blodkanaler „Haverske kanaler“, omkring hvilke benmassen er lagret. Ben bestaar af 30—50 °/0 benbrusk (ossein) og fedt og 50—70 °/0 mineralsubstans (benaske), væsentlig indeholdende kalcium- og magnesiumfosfat, kalciumkarbonat og kalcium- fluorid. Det er den karakteristiske bygning af knoklerne, der betinger den overordentlig fine fordeling af kulstof i porene hos benkul. Horn. (Horn, horn, corné). Ved horn forstaar man den af horn substans (keratin) bestaaende skjede, der sidder over mange drøvtyggeres pandebenstappe. Ogsaa klovene benyttes som horn. Mest anvendes de graa og hvide okse- horn, der i størst mængde kommer fra Sydamerika, mindre gode er kohorn. Særlig fint kan man polere de mørke bøffelhorn. Faare- og gjedehorn er lyse og gjennemskinnelige. Alle slags horn er ela- stiske og lader sig bøie; ved behandling med varmt vand eller damp bliver horn blødt, saa det kan formes ved presning og bøining, ligesom man ogsaa i varm tilstand kan forene to hornstykker til et („sveisning“). Af horn fremstilles særlig kamme, haarnaaler, knapper, pibespidser o. s. V. Affaldet benyttes i den chemiske industri bl. a. ogsaa ved fabri- kation af cementstaaL Til knapper anvendes desuden de saakaldte hjortehorn, der imid- lertid ikke er horn, men geviret hos hjort og raadyr. Saadanne knapper imiteres ved hjælp af stennødder, hvis brune, rue overflade skal efter- ligne hjortehornets ydre. Skildpadde. {Schildkröte, tortoise, ecaille). Dette meget skattede dreierniateriale faaes af hornpanseret af større skildpadder, særlig karetteskildpadden (chelone imbricata). Man skjelner mellem de mørkfarvede, vakkert gule, røde eller mørkbrun- sprengte og flammede rygplader, de tykke kloveformige sideplader og de gule, gjennemskinnelige, store bugplader. Skildpaddeskal for- holder sig chemisk og mekanisk som horn og lader sig i varm tilstand som dette forme og „sveise“ og kan bibringes en endnu vakrere politur. Det værdifuldeste raastof kommer fra Ostindien, medens det vest-