Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DIVERSE VARER.
523
indiske og egygtiske er simplere. Det anvendes til kamme, haar-
naale, smaa pyntegjenstande o. s. v. som horn. Tidligere imiteredes
det ogsaa med horn, nu med celluloid.
Fiskeben
kaldes de af hornsubstans bestaaende barder af grønlandshvalen og en
del beslægtede hvalarter. Der kan faaes 300—600 af et dyr. Bardene
er meget langstrakte og trekantede, 1.5—4 m lange og 20—50 cm brede
med opfibret rand. Man forener 10—12 stk. i pakker, der bringes i han-
delen hele eller opspaltede.
Fiskeben er blaagraat til sort, fibrigt og overordentlig elastisk. I egne
fabriker opspaltes det til tynde pinder, der særlig benyttes til beklædnings-
gjenstande og til paraplyer. Det fine affald bruges ofte som erstatning for
krølhaar. Fiskeben imiteres med celluloid og spanskrør, der overtrækkes
med kautschuk.
Hvidt fiskeben
(os sepia)
kaldes den hvide, flade, ovale kalkplade, der sidder i ryggen hos den almin-
delige blæksprut. Den bestaar af kulsur kalk og benyttes som polermiddel
og som støbeform for guldringe.
Badesvampe.
(Badeschwämme, sponges, éponges).
Dette er det elastiske, hornagtige fibreskelet hos nogle svampdyr,
hvis krop udfylder hulrummene som en slimet masse.
Man adskiller tre sorter:
Den fine eller ædle badesvamp (euspongia officinalis) er rund,
bæger- eller skaallormig og meget tæt. Kun paa overdelen af det
fordybede parti staar der nogle store porer tæt sammen. Den findes
paa kysterne af Adriaterhavet, det joniske hav og Nordafrika.
Zimoccas vamp (euspongia zimocea) er fladt bægerformet. Paa
det fordybede parti er der store, spredte aabninger. Den findes sammen
med foregaaende, dog ikke i Adriaterhavet.
Hestes vamp (hippospongia equina) har brødform og er indtil 1 m
i tversnit. Rundt omkring har den en mængde store huller; den er
meget løsere og lettere at rive itu end de foregaaende. I fugtig tilstand
kan den sammentrykkes meget sterkt. Den faaes fra kysterne af
Tyrkiet, Lilleasien, Syrien og hele Nordafrika.
Udvindingen af svampe foregaar ved dykkere, der enten nøgne
eller udrustet med dykkerapparater river svampene løs fra bunden.
I Dalmatien bringer man dem ogsaa op ved stakning med lange gafler.
Dette fiskeri drives i størst skala i Levanten, navnlig ved øen Sy mi,