Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Emne: kemisk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KOLONIALVARER.
29
Fig. 14.
Rugkorn.
a fra rygsiden, k kimen,
b fra bugsiden
(efter Hassac).
til tilspidsede, oventil afstumpede og svagt behaarede. Kimen kan paa
den nedre ende tydelig sees. Kornets længde er 8—10 mm. (Den saa-
kaldte Jerusalem- eller kjæmperug er dobbelt saa lang, trekantet og
bred). Farven er askegraa til brungraa, undertiden grønlig, sølvglin-
sende. Melets farve stikker i det gule til graa, og det deraf fremstillede
brød har en mørkegraa farve (tysk: Schwartzbrot). Hektoliter-
ve gten for første sort er ca. 74 kg, (arveligere
kvaliteter 69 kg. Tusind kornsvegten er 22—27g.
Forurensningerne er væsentlig de samme som hos
hvede. Hertil kommer ofte meldrøjen.
Dette er en 1.5—2.5 cm lang, 3—5 mm tyk
mørkebrun til graasort dannelse (fig. 12, 7) — hvile-
mycelium — sklerotier — af soppen claviceps pur-
purea, som snylter paa rug og andre kornaks. Mel-
drøien kommer til udvikling istedetfor den normale
frugt og rager langt ud af det modne aks. Den
indeholder flere giftige stoffer, der kan fremkalde
alvorlige sygdomme endog med dødeligt udfald.
Rugens chemiske sammensætning viser, at den bl. a. inde-
holder: ca. 11.4 % eghvidestoffer, 62 % stivelse, 1.8 % fedt og 2 %
cellulose.
De vigtigste handelssorter er:
Norsk, dansk og svensk rug er mørk af farve og giver godt
udbytte.
Østerrigsk og ungarsk rug med smale, graa korn; den kom-
mer særlig fra Böhmen, Galizien og det vestlige Ungarn.
Do na ur ug er graa med korte, finskallede korn; dyrkes væsentlig
ved nedre Donau.
Russisk rug (Libau, Riga, St. Petersburg) har meget sniaa, tætte,
brune korn. Den eksporteres i store mængder fra de russiske Østersø-
havne.
Sortehavsrug er meget haard og uren; denne sort anvendes
meget i Norge.
Fransk rug er lysegraa med store korn og er tykskallet.
Amerikansk rug har lys, næsten hvedelignende farve og høi
hektolitervegt. Denne sort kommer gjerne fra New York. (Bedste sor-
ter er: Slatern og West; simplere sorter er: Northern og Canada).
God rug skal være tør, let sønderdelbar og af grønlig graa farve,
endvidere tyndskallet og melagtig. Skallene skal være seige og ikke let
kunne løsnes. Siet rug har mørke gulagtig—rødlige korn med tykt skal
og sværtet spids.
Rugens anvendelse er væsentlig til mel. Ikke ubetydelige
mængder anvendes desuden til brændevinsfabrikationen.
Norge indførte i 1902: rug til en værdi af 23 mill, kroner og rug-
mel for 2.5 mill. kr.