Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
30 KOLONIALVARER. Byg (Gerste, barley, orge). Denne kornart, der nedstammer fra flere underarter af hordeum vulgare, er maaske den ældste af de dyrkede markfrugter. Den dyrkes i Norge indtil 70 Fig. 15. Aks af firkantet byg (efter Köbnicke). n. br., i Schweiz indtil 2100 m over havet og i An- derne i Syd-Amerika endogsaa indtil en høide af 4300 m. Den er den mest udbredte kornart saavel i Europa som i det nordlige Afrika og i hele Asien. Aksene hos byg, der kun er lidt over 1 m høi, indeholder i smaaaksene kun 1 blomst. Y deragnerne ender i en meget lang braad. Frugten er fastvokset til inderagnerne. Efter den maade, hvorpaa smaa- aksene sidder, skiller man mellem 2-radet, 4-kantet og 6- rad et byg. I1 o radet byg (hordeum distichum) dyrkes mest som sommerfrugt i Böhmen, Øvre-Ungarn og Bayern og benyttes mest til malt. Den har store og fulde korn. De vigtigste handelssorter er: Slovakisk byg, Hanna- og ehevalierbyg. En egen varietet er hi mm el byg med store, tykke let udfaldende korn, der løsner sig fra inderagnerne. Firkantet byg eller almindelig byg (hor- deum tetrastichum) kan ogsaa dyrkes som sommer- frugt til malttilberedning, men dyrkes dog mest som vinterbyg og anvendes meget som fodei. Seksradet byg (hordeum hexastichum} dyrkes mest som sommerbyg i Østerrig og Tyskland; den giver ikke saa godt maltbyg som den toradede. Kornene er af straagul farve, 8—12mm lange, kan- tede og buede. Inderagnerne har længdefurer. Kornets indre viser sig ved gjennembrud enten melet eller glasagtig. De bedste sorter byg har en hektoliter- vegt af 72 kg, mindre gode kvaliteter 53—66 kg. 1000-kornsvegten hos bedste sort byg er indtil 48 g. Den gjen- nemsnitlige chemiske sammensætning udvi- ser: 11.1 % æghvide- stoffer, 62—74 % sti- velse, 2.2% fedt, 4.8°/o cellulose og 2.7 % aske. I handelen gjæl- der som bedste sort det saakaldte malt- Fig. 16. , d a e 6^ M c K Bygkorn. I. 2-radet byg, a fra rygsiden, b fra bugsiden, c tversnit. IL himmelbyg, d fra rygsiden, k kimen, e fra bugsiden (efter Hassac).