Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

KOLONIALVARER. 31 byg (fra Mähren, Tyskland og Danmark). I Norge er del endnu ikke lykkes at dyrke et maltbyg, der staar paa høide med de sydligere lan- des. I nordligere klimaer bliver kornet for stivelsefattigt og for æghvide- stofrigt — netop det modsatte af, hvad bryggerne ønsker. Godt malt- byg skal være lyst og ensfarvet og væsentlig indeholde melagtige korn, have en hektolitervegt af 65—75 kg og kun indeholde ganske lidet ukrudfrø (ikke over 2 %). En vigtig egenskab er spireevnen, o: den egenskab, at kornet, efter at være godt gjennemblødet i vand, efter kort tids forløb begynder at gro. Godt maltbyg skal indeholde 96—98% spiredygtige korn. Bekjendt som maltbyg er varieteterne chevalier- og prenticebyg fra England. Simplere Sorter er bræn deri byg, der anvendes ved brændevins- brændingen. De simpleste sorter er foderbyg. -- Der dyrkes i de senere aar en form af den oprette byg ved navn irn perialbyg, der giver stivt straa og stort udbytte, men af grov kvalitet. Byggets anvendelse er væsentlig af teknisk art. Foruden i brygge- rier og brænderier anvendes det til fremstilling af kaffesurrogater („byg- og maltkaffe“) og til gryn, som er afrundede og afskallede korn. Knuses de mere eller mindre fint, faar man halvegryn og grynmel. I nordlige lande bruges byg sammen med hvede- og rugmel til brødbagning. I Syd- europa bliver store mængder benyttet som hestefoder. Bygholmen an- vendes som tilblanding til kreaturfoder. Til Norge indførtes der i 1902 byg korn, -gryn og mel for over 10 mill. kr. Havre (Hafer, oats, avoine). Havren har været dyrket fra oldtiden af i de germaniske lande. Den trives godt ogsaa paa tarvelig jord; men den gaar ikke fuldt saa langt mod nord som rugen. Udbyttet har man i de senere tider faaet betydelig op ved rationel dyrkning. Der skal være ca. 150 kulturformer af arten dyrket havre (av en a sativa). Den har flerblomslrede smaaaks i top. Smaaaksene er indesluttede af store hvælvede yderagner, og frugten er tæt omsluttet af inderagnerne. Den mest bekjendte er top havren. Toppen er udbredt rundt til alle sider; smaaaksene har en kort snerp eller er helt uden, er smale og langstrakte. De mest bekjendte varieteter er: Hvid havre, gu Id havre, brunhavre, den trekornede dobbelthavre samt vinterhavre. En anden hovedvarietet er sværd havren (a. orientalis) med en ensidig top. Den nøgne havre (a. nuda) har frit udfaldende korn. Havrekornet er omsluttet af, men ikke sammenvokset med inder- agnerne; det er langt, rundt og tilspidset, glat og glinsende. Naar