Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

32 KOLONIALVARER. Fig. 17. Havrekorn. kornet er befriet for inderagnerne, ser man paa indersiden en længde- fure; det er fint behaaret. Den chemiske sammensætning viser, at havren staar bælg- frugterne nær og afviger betydelig fra de øvrige kornarter. Legumin danner her hoved mængden af æghvidestofferne, der i havren findes i en mængde af 11.7 ^/o; desuden indeholdes. 51 ®/0 stivelse, 6 % fedt, 10 % cellulose og 3 % aske, hvilken sidste er særlig rig paa kiselsyre. I handelen benæves de forskjellige havre- sorter efter produktionslandene som mährisk, svensk, ungarsk havre etc. God havre skal være ensartet, moden, glinsende, tør og ikke grønagtig. Vindhav re- je om (a. fatua) maa ikke forekomme. (Denne har brune korn med sterkt krummet snerp; spidsen af inderagnen er grøn.) Havrens hoved anvendelse er til heste- a fra rygsiden, 6 fra bugsiden, føjep og fjærkræfoder, i spiritusfabrikationen, g snerp, c kornet befriet for • en|<ei|e iantje som Belgien ogsaa til ølbryg- inderagnerne (efter Hassac). fabrikeres havregryn og Slippemel paa grund af havrens høie næringsværdi. Det amerikanske produkt „Quäker Oats“ er afskallet, hvid havre. Mais (Tyrkisk hvede, Mais, Wälschkorn, kukuruz, maize, mais o. s. v.). Mai sen (zea mais) vokser i den tropiske og i de varmere dele af den tempererede zone, i Nordamerika til 51° n. br. I Amerikas for- enede stater dyrkes der 3Va gange mere mais end hvede. I Europa dyrkes mais væsentlig i Italien, Ungarn, F rankrig og Portugal. Modnings- tiden er fra 2Va indtil 4 maaneder. Maisplanten bliver 2—4 m høi; den tykke stængel bærer store, brede, linieformede blade. I spidsen af straaet staar en stor top, som kun indeholder støvblomster. I straaenes blad- hjørner udvikler hunblomsterne de saakaldte „kolber“ indhyllet i den store, tyndhudede skede. Kolben dannes af en indre svampet stok, hvorpaa frøene sidder tæt sammenstillede i 6—24 rækker å 12 til 35 korn af størrelse som erter og derover, af hvid eller gul farve, undertiden ogsaa brun, rød, violet. Af de talrige varieteter, der i tidens løb er ud- viklet ved kultur, har man i Europa den saakaldte almindelige mais. Kornene hos denne er vandagtige, omtrent af samme længde som bredde, noget fladtrykt, sjeldnere nyreformig eller kileformig. Farven er gul, rødlig eller næsten hvid. Efter kornenes størrelse skjelner man mellem storkornet og smaakornet mais. Til den første sort eller