Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

KOLONIALVARER. 33 at mugne og bedærves; derfor er en Fig. 18. A korn af grovkornet mais, B af smaakornet, C af hestetandmais seet fra bug- og rygside; kk kimens leie (efter Hassac). stenmaisen hører: den gule ungarske, den steieriske mais og Tyroler-maisen. Til de smaakornede arter hører de i Ungarn og Syd- østerrig dyrkede ein q ua n tin o og pignoletto, hvis korn er sterkt sammentrykket, haarde og som oftest af gulrød farve. Hertil hører ogsaa den amerikanske dvergmais og perlemaisen. Den almindelige ame- rikanske mais eller hestetandmais har hvide, meget store korn, der er ret afskaaret og flade; denne art regnes til de storkornede. Foruden de to hovedsorter dyrkes der i Amerika i betydelige mængder den saa- kaldte sukkermais som foder. Hos storkornede sorter mais er hektolitervegten 70 å 78 kg', hos smaakornede arter 74—87 kg. Frisk høstet mais er paa grund af sin vandgehalt let tilbøjelig ti fugtig mais billigere end en godt aflagret vare. Un- dertiden tørres mais kunstig (f. eks. i det nordlige Øster- rig); saadan mais har en eiendommelig lugt. Den ehe miske sam- mensætning er i gjen- nemsnit: 8—10% æghvide- stoffer, 58—60 % stivelse, 8 °/o sukker og dekstrin, 4.8 % fedt og 2.8 °/o cel- lulose. Asken er karak- teriseret ved en høi fosfor- syregehalt. Til brødbagning egner mais sig ikke. Derimod fremstilles der i Sydeuropa og i Amerika en hel del grovt mel og fint gryn, der er bekjendt under navnet pol en ta mel, der bruges til puddinger. I Italien nydes de umodne i kolber ofte i kogt eller stegt tilstand. Mais er bl. a. ogsaa raa- stof for fremstilling af brændevin („chicha“ i Sydamerika) og for stivelse. Noget mais benyttes ogsaa i ølbryggerierne i Mexiko. Store masser mais anvendes som hestefoder og fjærkræfoder. De store skjeder be- nyttes desuden til fletverk og i papirfabrikationen. Enkelte varieteter, tildels med stribede blade, kan dyrkes som pryd- plante ogsaa i nordlige egne, naar jorden udgraves dybt og ifyldes frisk gjødsel, der ved gjæring stadig udvikler betydelige varmemængder (varmebed). 3