Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

KOLONIALVARER. korn. Hirse benyttes dels som skibsproviant og dels til fjærkræfoder og dyrkesener døjste hirse (setaria italica) har endnu mindre frugter end foregaaende; de er gule og mindre glinsende, tæt sammentrængt i kolbeformig top; den benyttes mest som grønfoderplante. Den lille kolbehirse (s. germanica) kaldes i Ungarn »mohair«. Fig. 20. A Top af sorgho, B det raa korn, C afskallet korn seet fra rygsiden og fra siden, D raa og afskallede korn af tophirsen, E af mohar (efter Hassac). Negerhirse eller sorgho (sorg- hum vulgare) er den vigtigste brødfrugt i Afrika. I Ægypten kaldes den Dur- ra h. Planten ligner i det ydre mais og opnaar en høide af 3—5 m. Kor- nene er 5—12 mm lange. De glin- sende agner har hvid, gul, brun eller sort farve. I Afrika og Forindien dyr- kes planten til melfabrikationen og til brændevinsbrænding, i Europa væsent- lig som foderplante for husdyr, særlig i Italien, Dalmatien og Ungarn. En afart af negerhirse er suk kern eger- hirse eller sukkersorgho (sorg- hum saccharatum), hvis stængel er sukkerholdig. I Nordamerika har man forgjæves forsøgt at dyrke den til fabri- kation af sukker. I de forenede stater dyrkes døn dog som foderplante („broom corn“). Fig. 21. 1) Tillæg: Boghvede. (Buchweizen, buckwheat, sarrasin). Denne plante, der vistnok regnes blandt kornarterne hører tüsyre- boghvede (polygonum fagopyrum) har nødagtige 3.5 _4.5 mm lange frugter, der er hvælvede, tre- kantede og oventil spidse, mørkebrune til sølv- graa og meget melrige. Melet egner sig ikke til brødbagning; derimod fremstilles der af boghveden meget gryn og suppemel, som er ikke lidet nærende. Noget boghvede be- nyttes ogsaa som kreaturfoder og til spiritus- brænding. Paa mange steder udplantes ogsaa boghvede for bier, da disse finder rigelig næring i dens rosarøde blomster. Boghvede (2 gange forst.), a hel frugt, b afskallet, c i iver- snit (efter Wettstein).