Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

KOLONIALVARER. 37 2. Bælgfrugter. Bælgfrugter kalder man i handelen frøene af flere dyrkede arter af de erteblomstredes familie (leguminoseri). Frøene findes inde- sluttede i bælgen. De er alle temmelig ens i sin chemiske sammensæt- ning og har en meget betydelig næringsværdi. Dette i forbindelse med en forholdsvis lav pris har gjort, at bælgfrugter allerede i lang tid har været et vigtigt næringsmiddel. Som varer har imidlertid kun erter, linser og bønner betydning. Erter. (Erbsen, peas, pois). Erter er frøene af en er teplante (pisum sativum), som dyrkes i flere varieteter, og væsentlig adskilles ved frugtens størrelse og farve: sukkererter, pilleerter o. s. v. Frøene er runde, 5—10 mm i gjennem- snit, mat gule, glatte og rynkede. En liden rund prik „navlen“ kan let sees. Bælgplanternes frø mangler frøhvide. Frøbladene er plankon- vekse og paa ét sted sammenhængende; her springer smaaroden frem Fig. 22. Bælgfrugter (noget forstørret). I bønne, a fra siden, b forfra, n navlen; II ert, a forfra, b opskaaret, c kimblad w smaarod; III linse (efter Hassac). og kan tydelig iagttages udenpaa frugten. Disse frøblade indeholder rigelig oplagsnæring bestaaende af æghvidestoffer, tildels i form af smaa proteinkorn, noget fedt samt store stivelsekorn. Stivelsekornene, som er hovedbestanddelen af ertemel, er ovale, elliptiske eller nyreformige. De viser tydelig koncentriske lag og i det indre et langagtigt hulrum, hvorfra der udgaar fine sprækker. Størrelsen ligger mellem 30 og 60 g. Lig- nende udseende har ogsaa de øvrige bælgfrugters stivelsekorn; men de er af forskjellig størrelse og form. Erter dyrkes i hele Mellemeuropa, i Nordafrika og Nordamerika. I handelen skilles der mellem spiseerter og fodererter. Afskallede erter, bestaaende af frugtens adskilte halvkugleformige halvdele, kommer ogsaa i handelen.